Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Invita i La Cala satser dansk og internationalt.
Invita i La Cala satser dansk og internationalt.
To år med fødderne under eget køkkenbord
Skrevet af Solkysten
Der er knap tid til at stoppe op og fejre fødselsdagen, når Cocina Invita i La Cala de Mijas den 13. november fylder to år.

- Ja, det første år knoklede vi for at blive etableret og få det hele til at løbe rundt. Nu løber vi endnu stærkere, fordi forretningen går godt, indrømmer Heidi Mørch fra Cocina Invita. Hun fortsætter:

- Man skal huske på, at i Danmark er Invita et kendt navn. Folk ved godt, hvad et Invita køkken er for noget. Hernede er vi kun kendt af skandinaverne, mens englænderne, tyskerne og spanierne aldrig har hørt om os. Alligevel er det nu lykkedes os at få omkring 50 pct. engelsk-talende kunder, mens resten er skandinaver, tyskere og hollændere. Og nu er spanierne også så småt ved at få øjnene op for, at danske køkken-løsninger er mere gennemtænkt - og også har en højere kvalitet - end de er vant til.

De tre ejere - Heidi, ægtefællen Peter og Antonio Sanchez - oplever også, at mund-til-øre-metoden virker: Allerede nu er omkring hver femte nye kunde blevet henvist til Cocina Invita fra andre kunder.

- Vi tager jo alle tre ud til kunden og måler op, og mange kunder vil også gerne have gode råd med hensyn til indretning og farvevalg. Så man skal gerne være indretningskonsulent også. Det er skægt - og vi synes også, vi er gode til det, fortæller Heidi.

Når kunden har set sit nye køkken på 3D-tegning på pc'en og godkendt det, tager Cocina Invitas håndplukkede køkkenmontører gerne ud og sætter det nye køkken op - ofte sammen med Peter Mørch, der lige tjekker efter, at det hele er fuldstændig i orden, inden køkkenet overlades til kunden.

I øvrigt har Cocina Invita i La Cala de Mijas også badmøbler, garderobeskabe og skydedøre - og dem kommer montørerne også gerne og sætter op.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006
Solkysten - November 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga