
Velgørenhedsmiddag for Marbellas hjemløse dyr
Skrevet af Solkysten
Den ordning kom i stand, fordi mange af foreningens initiativtagere er udlændinge med de rigtige kontakter. Men også fordi kommunen med 12 timers varsel smed dyreværnsforeningen ud af dens tidligere logi, hvorefter 130 hunde i hast måtte evakueres til udlandet eller aflives.
Et eksempel på, hvor svært det er at hjælpe dyrene. I dag har Triple A (Amigos de Animales Abondonados) fået logi et andet sted i kommunen, hvor der ikke er fare for at blive jaget bort af nybyggeriet. Det konstaterer en af foreningens frivillige, Marion Wild, med barsk humor: - Stedet ligger tæt ved en gammel losseplads, hvor der siver gas op af undergrundens ventilationsskakter, og vi er nødt til at købe drikkevand, fordi stedets eget vand er forurenet.
Bortset fra den 40-årige tilladelse til at benytte dette paradis, har Triple A ingen offentlig støtte og er altid på jagt efter betalende medlemmer (90 euro årligt) samt frivillige.
Lørdag den 18. november kan dyrevenner yde en anden støtte ved at melde sig til velgørenhedsmiddagen kl. 20 i den italienske restaurant ”Da Pino” på Marbellas Paseo Marítimo (nær ved Plaza del Mar). Middagen koster 50 euro, og overskuddet går ubeskåret til Triple A. Tilmelding kan ske til Elke (639 610 209) eller Briony (952 819 012). Man kan også købe billetter i Nueva Andalucías Pointer Veterinary Clinic, eller møde op på lørdag formiddags traditionelle loppemarked i Puerto Banús, hvor Triple A altid er repræsenteret med en stand.
Kast selv et blik på foreningen på den flersprogede www.aaahelps.com - den fortjener det.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006


