Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tidligere landsretssagfører Jens Otto Stage-Nielsen skulle egentlig blot på genoptræning på Casa Klein. Men han faldt for stedet, flyttede ind  - og nu kan han og Joan Klein gå tur i Casa Kleins park-lignende have sammen.
Tidligere landsretssagfører Jens Otto Stage-Nielsen skulle egentlig blot på genoptræning på Casa Klein. Men han faldt for stedet, flyttede ind - og nu kan han og Joan Klein gå tur i Casa Kleins park-lignende have sammen.
“Her er jeg aldrig alene”
Skrevet af Solkysten
- Her har jeg det jo som blommen i et æg! Jeg har problemer med ryggen, og det virker altså befordrende at være her. Og så føler jeg mig ikke alene.
Der er altid mennesker at tale med, hvis man har lyst.
Ordene kommer fra pensioneret landsretssagfører Jens Otto Stage-Nielsen. Han har nu boet på Casa Klein i to år, og selv om han er nødt til at benytte sig af et kraftigt støttekorset og en rollator, når han bevæger sig rundt på området, ser den 81-årige herre ud til at stortrives.

- Ja, jeg skulle egentlig bare have været her tre uger, fortæller Jens Otto Stage-Nielsen og smiler. Hustruen var død, og huset føltes så tomt hjemme i Hornbæk. Så faldt han og brækkede venstre arm og havde brug for ekstra hjælp mens han kom sig. Svigerdatteren fandt en annonce for Casa Klein, og Jens Otto kom på rekreation og genoptræning under varmere himmelstrøg. Og er blevet lige siden.
- Varmen er godt for helbredet, slår han fast.

Omsorg og fællesskab
- Det er utroligt vigtigt for mennesker ikke at være ensomme! Og det er også det, vores beboere slår på – at de kan være nær andre mennesker og samtidig få omsorg, fortæller kvinden bag Casa Klein, Joan Klein. I de fem år, hun har drevet Casa Klein, har omkring 50 mennesker benyttet stedets faciliteter – enten som beboere gennem længere tid eller som et sted, hvor man kan komme på genoptræning.

Der er også ældre eller handicappede, der synes, det er trygt at bo et sted, hvor man er i nærheden af dansksproget hjælp, hvis man skulle få brug for den. Men som ellers passer sig selv, mens de er på ferie fra Danmark eller det øvrige Nordeuropa. Og efterspørgselen efter de få ledige værelser er så stor, at Joan Klein nu er gået i gang med at bygge yderligere seks værelser på et plateau under Casa Klein.
Denne solbeskinnede eftermiddag har Therese i køkkenet lavet pandekager med flødeskum, og der hygges på terrassen. Personalet hjælper dem, der har brug for det. Et ægtepar er trukket hen ved siden af poolen og sidder og snakker. Og en herre tager sig en siesta siddende i en havestol foran et af de små huse, der rummer den nyeste værelsesfløj. Et par hunde af ubestemmelig herkomst holder sig til i nærheden af de spisende, der gerne ser deres snit til at smugfodre de firbenede venner med en lille bid pandekage.

Tryghed i den sidste tid
- I Spanien er man på Herrens mark, hvis man ikke kan klare sig selv. Så er det godt, at der er et sted som Casa Klein, fortæller Leo Almati. Han har for nyligt mistet sin kone Jane, der tabte en 22 år lang kamp mod kræft. I de sidste måneder boede hun på Casa Klein.

- Det var betryggende at vide, at der altid var folk omkring omkring hende. De er utroligt søde og omsorgsfulde her på stedet. Jeg kan kun være tilfreds med den pleje, hun fik – når jeg nu ikke kunne passe hende selv, fortæller Leo Almati, der bor i Caleta de Vélez, og som kom og besøgte sin kone hver dag.

Døden er naturligvis også en del af livet på Casa Klein – men i hverdagen fylder den ikke meget. Der er fokus på livskvalitet og livsglæde, og ligesom Therese i køkkenet selv bestemmer menuen, bestemmer beboerne også selv – om de vil have vin til maden, hvornår de vil lægges i seng og så videre. Har en beboer lyst til at sidde og se gamle video-afsnit af Matador hele dagen, kan hun bare gøre det. Og den personlige frihed – samtidig med at der altid er personale til at give omsorg og et lille kram, når man har brug for det – er nok et par af forklaringerne på, at der er mere smil og latter blandt beboerne, end man finder på de fleste danske plejehjem.

- Det er jo dejligt at få folk ind og se, hvor meget de blomstrer op, når de er her, påpeger Joan Klein.

Ikke klar til kortspil
Til at tage sig af beboerne på de 15 enkeltværelser – de fleste af dem store nok til, at der kan bo ægtepar – har Joan Klein 10 medarbejdere, og heraf er halvdelen af dem danskere. Stedet har tilknyttet en fysioterapeut, og man har en aftale med en dygtig læge, der kommer, lige så snart der ringes fra Casa Klein. Derudover kommer han en gang om måneden og ”går stuegang” blandt alle beboerne. Og at kvaliteten på Casa Klein er i orden understreges af, at Vélez Málaga kommune har undersøgt Casa Klein grundigt og nu planlægger at give det titel af klinik.

På terrassen er pandekagerne spist, og nu er det tid til et slaw kort. Det er langtfra alle beboere, der er åndsfriske nok til at deltage – eller som har lyst – men en lille, hård kerne på et par stykker er nu i fuld gang med dagens dyst.

Også Joan Klein skal videre i dagens mange gøremål. Men sandheden er, at ejeren af Casa Klein selv har nået en alder, hvor afslapning og kortspil kunne virke tiltrækkende.
- Nej-nej, griner hun og fortsætter:

- Nok er jeg 64. Men jeg har da end ikke tænkt på at gå på pension!

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt


Den idylliske have med store plæner og rollator-venlige stier gør, at Casa Klein fremstår mere som en indbydende hacienda end som et  traditionelt plejehjem.
Den idylliske have med store plæner og rollator-venlige stier gør, at Casa Klein fremstår mere som en indbydende hacienda end som et traditionelt plejehjem.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Solkysten - December 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga