
Den første “officielle” check fra den nystiftede forening gik til handicappede børn i Mijas.
Soroptimist International Costa del Sol
Skrevet af Solkysten
I løbet af aftenen fik ADIMI overrakt en check på 4000 euro. ADIMI er en forening, der arbejder på at fremme forholdene for fysisk og psykisk handicappede børn og unge i Mijas. Soroptimist International Club Costa del Sol havde indsamlet pengene i samarbejde med hovedsponsoren Saxobank og andre.
Klubben deltager på Julemarkedet i La Cala de Mijas den 3. december. Sidste år repræsenterede klubben Danmark, og i år er turen kommet til Holland.
Soroptimist International Club Costa del Sol er en international klub for kvinder i ledelse og erhverv. Klubben er en af mere end 3000 klubber på verdensplan og arbejder bl.a. for menneskerettighederne og for at forbedre kvinders vilkår.
Medlemskab opnås ved opfordring for at så mange professioner som muligt kan repræsenteres i klubben.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lene Thygesen på tlf. 653 771 625 eller 952 592 832.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006


