
En territorial kat
Skrevet af Solkysten
For fem år siden flyttede vi til en gammel gård i Las Angosturas. Vores kat, Bubble, fandt sig hurtigt til rette og var glad for at udforske naturen omkring os.
Vi prøvede at få fat i den for at give den et hjem, men den var ikke til at komme i nærheden af. Så lavede vi et læ til den i nærheden af huset, og i to måneder gav vi den mad - altid det samme sted. Undertiden var den væk i dagevis, men langsomt vandt vi dens tillid. En skønne dag vandrede han ind i huset og accepterede at blive kat nummer to.
Bubble, som gennem syv år havde været vores eneste kat, prøvede at dominere den nyankomne og det endte tit i slagsmål. Tom var imidlertid vant til at kæmpe om territorier og gav hende tilbage af samme mønt. Til sidst gav Bubble op, og siden har de to katte undgået hinanden.
Tom blev snart fulgt af Harry, Dick og Katie. De havde ingen problemer med at enes, så Bubble blev mere og mere isoleret.
Vi fandt ud af at Tom betragtede en del af grunden som sin helt private ejendom, og ingen af de andre fik lov at komme i nærheden. Det samme galdt de vilde katte, der levede i området. Det sker jævnligt at han kommer hjem efter et slagsmål med hævede øjne og åbne sår.
Der er kun en ting at gøre med sådan en kat: sørg for at alle nødvendige vaccinationer altid er ajour. Ellers risikerer den at få nogle alvorlige sygdomme, som næsten uundgåeligt smitter de andre.
Husk altid at notere i kalenderen, hvornår kattene skal have deres vaccinationer.
En af de vigtigste er mod katte-leukemi. Før katten bliver vaccineret, skal den testes for sygdommen, for hvis den er i udbrud er vaccinationen nyttesløs. En anden dødelig sygdom er tarmkatar, som er en meget almindelig virus blandt katte. Ofte dør katten inden for de første otte timer fra de første symptomer viser sig.
Katteinfluenza kan ikke overføres til mennesker eller andre dyr. Den første vaccination gives når killingen er ni uger og gentages en gang om året.
Hvis din kat er lige så ivrig jæger som vores Tom, skal du også huske vaccination mod rabies.
Hvad vi gør med Toms læsioner? Hvis de er små og ikke går for dybt, vasker jeg dem med varmt sæbevand, smører Betadine på og holder øje med at de ikke udvikler sig til bylder. Hvis det sker eller hvis der danner sig knuder på hovedet eller halsen, må Tom til dyrlægen og have en antibiotikasprøjte. Rifter på ørerne ignorerer Tom og jeg. De ser altid værre ud end de er, og normalt heler de på et par dage.
Alt i alt har Tom en sund indstilling til tilværelsen. Den eneste grund til han overlevede som killing var, at han var parat til at kæmpe for sine rettigheder.
Det er blevet hans livsmønster, og så længe han nyder det og ikke kommer alvorligt til skade lader jeg ham være i fred.
Af Erny Harrison
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006


