Et godt år
Skrevet af Solkysten
Som jeg skrev i novemberudgaven, får vi lov til at blive hvor vi nu holder til, og det er en stor lettelse for alle medlemmer af PAD og ikke mindst for bestyrelsen, der nu kan koncentrere sig fuldt og helt om dyrenes vel.
Vi er i fuld gang med vores julelotteri og støttet af sponsorer er det blevet til flotte præmier.
1. præmie: en rejse til Orlanda, Florida
2. præmie: et designersmykke
3. præmie: ure til hende og ham
4. præmie: en kasse med Gran Reserva vine, 6 røde og 6 hvide.
Rejsen har en værdi af 1.250 euro, og kan byttes til kontanter, hvis man ikke har mulighed for at rejse.
Det har været et godt år for PAD og dyrene. Vi har fået mange nye medlemmer (kontingentet er 35 euro årligt), og vi har fundet hjem til mange hundrede katte og hunde. Vi har fået god støtte fra sponsorer og medlemmer, så vi har kunnet give vores dyr gode og rimelige forhold.
Utrolige George Headen, der samler ind til vores loppemarkeder og garagesalg, har på fire år solgt for 61.000 euro gennem forskellige kanaler - alt indsamlet fra givere båden inden- og udenfor PADs medlemsskare.
Har du noget, du mener du har haft for længe uden at bruge det, så ring til George, 952 466 957. Dametøj er en mangelvare for øjeblikket.
PAD ønsker alle en god jul med håb om at du vil støtte os.
Artiklen er venligst skrevet af P.A.D (Proteccion de Animales Domesticos)
De kan kontaktes på tel. 952 93 47 26 (Johan) for nærmere information.
Eller klik ind på www.padcatsanddogs.org
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006


