Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Fængsel for at aflive husdyret
Skrevet af Solkysten
At aflive et husdyr uden en rimelig begrundelse skal straffes med fængsel i tre til seks måneder, foreslår statsadvokaten for miljøanliggender.
En rimelig begrundelse kan f.eks. være sygdom, men ikke at man simpelthen er blevet træt af hunden, katten eller kanariefuglen. Regeringen har modtaget forslaget godt, og det bliver formodentlig optaget i den næste revision af straffeloven.

I dag er det kun strafbart at slå dyrene ihjel, hvis det medfører mishandling. Loven blev sidste gang ændret for to år siden, men efter at have snakket med dyreværnsforeningerne mener statsadvokaten, at der er behov for en yderligere stramning. Hvert år slutter jagtsæsonen f.eks. med at tusindevis af galgo’er aflives på landet. Nogle af hundene, men ikke alle, mishandles ved hængning, og kun disse aflivninger kan straffes efter den gældende straffelov.

Tyrefægtning og traditionelle folkefester i mange landsbyer, som omfatter dyremishandling, vil ikke blive omfattet af lovændringen.

I øvrigt forbereder regeringen andre love med henblik på at beskytte dyrenes rettigheder. Kontrollen med 600.000 forsøgsdyr, der hvert år passerer spanske laboratorier, skal skærpes for at spare dyrene for unødige lidelser.

Dyretransporter og slagterivirksomheder vil også blive stillet over for nye krav med henblik på en mere værdig behandling af dyrene.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Solkysten - December 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga