Andre fortæller, at byen blev forladt, fordi beboerne blot ønskede mere komfort og et bedre liv. Faktum er at landsbyen kun bestod af ruiner indtil 1998, hvor Virtudes og Antonio “El Zumbo” vendte tilbage for at gøre en drøm til virkelighed.

Acebuchals historie
El Acebuchal blev oprindelig bygget i midten af 1700-tallet, men arkæologiske fund fra den iberiske kultur samt romerske og arabiske mønter indikerer at der fandtes en boplads, hvor Acebuchal ligger nu, længe før den tid.

Det daglige liv i Acebuchal før den spanske borgerkrig roterede stort set omkring produktionen af trækul og kalksten samt husdyrbrug. Desuden var Acebuchal mødepunktet for ”rejsende handelsmænd” fra de nærliggende landsbyer ...Torrox, Frigiliana og Nerja, der læssede deres mulddyr med fisk, grøntsager og frugt, som de transporterede over bjergene til landsbyerne Fornes og Jallena tæt på Granada. Her solgte eller byttede de deres produkter og bragte mel og andre varer med tilbage.

Acebuchal var stedet hvor mændene lod deres mulddyr hvile, mens de selv fik en bid brød og en anislikør ... og selvfølgelig udvekslede rejseerfaringer.

Derfor blev byen forladt
I den lokale bar, som findes den dag i dag ... omend i renoveret stil, er det Antonio Garcia Sánchez, der står bag baren. Det er hans forældre, Virtudes og Antonio, der i 1998 vendte tilbage for at fuldføre drømmen om at genopbygge Acebuchal. Den unge Antonio er kun 28 år, men han kan alligevel fortælle historien om Acebuchal.

- Landsbyen har altid været en del af min families liv, fortæller han, - de har aldrig opgivet drømmen om at vende tilbage. Min bedstefar blev født her, og min mor har taget mig med hertil utallige gange gennem min barndom og fortalt mig, hvilket hus min bedstefar blev født i o.s.v.
Jeg spørger til alle de rygter, der rumsterer rundt om stedet.

- Folk kalder byen mange forskellige navne, siger Antonio, - spanierne kalder Acebuchal ... Pueblo el Fantasma ... spøgelsesbyen, fordi den har ligget øde og forladt i næsten 50 år. Beboerne forlod byen i 1949 på grund af Franco, som indførte den lov, at landsbyboerne måtte opholde sig i landsbyen om dagen, men de skulle forlade byen inden det blev mørkt ... med andre ord, de måtte skaffe sig et andet sted at bo om natten...Dengang var der ingen, der havde biler, beboerne måtte gå fra Frigiliana, Cómpeta eller Torrox hele vejen til Acebuchal hver morgen og hele den lange vej tilbage igen om aftenen ... fordi de havde jo stadig deres husdyr og deres grøntsager at passe i landsbyen...

På spørgsmålet om hvorvidt beboerne var modstandsfolk eller hjalp modstandsbevægelsen, svarer Antonio: - De var bare meget, meget fattige bønder. Hvis de havde været aktive mod Franco eller havde støttet modstandsbevægelsen, så var de blevet slået ihjel. Grunden til at Franco forbød dem at opholde sig der om natten, var at der foregik konstante kampe mellem Guardia Civil og modstandsbevægelsen, som gemte sig i bjergene, og Guardia Civil ønskede at opnå fuld strategisk kontrol med området.
De konstante konflikter samt restriktioner, der blev pålagt beboerne i Acebuchal tvang dem tilsidst til at forlade deres landsby.

- Men alle tog et lille stykke af Acebuchal med sig i deres hjerter, fortæller Antonio, - og alle blev ved med at drømme om at vende tilbage til det sted, der havde været deres hjem.

Det nye Acebuchal
Der skulle gå næsten 50 år, før nogle af beboerne vendte tilbage for andet end en kort visit og en tung nostalgisk følelse ved synet af den spøgelsesby, der engang havde været deres hjem. Men i 1998 blev det første hus færdigrenoveret, i 2003 fik byen elektricitet, i 2005 blev landsbyens gader færdigrenoverede og samme år, den 25 juni, blev Acebuchal genindviet med den første messe i 50 år.
Det var Antonio el Zumbo og hans familie, der tog initiativet, og størsteparten af husene er blevet meget nænsomt renoveret i traditionel rustik stil. De hvidskurede landsbyhuse ligger tæt sammen i de snoede brostensbelagte gader. Der er ofret opmærksomhed på de mindste atmosfæreskabende detaljer, og allesteder, hvor noget kan gro, er der blomster og frodige grønne planter.

Den ældste Antonio og hans familie ejer ca. halvdelen af landsbyens huse, som nu kan lejes som ferieboliger. Det nye Acebuchal har flere små swimming pools, så feriegæsterne kan nyde en afkølende svømmetur.

Området er idyllisk, fredfyldt og perfekt for de, der bare ønsker at slippe væk fra den overfyldte kyst og det sofistikerede liv, men eventuelle besøgende må stille sig tilfredse med at være selvforsynende både når det gælder indkøb og aktivititer, for byen har kun én bar og intet andet. Ingen restauranter, butikker eller anden form for infrastruktur.

Området er ideelt for vandrere, naturelskere, læseheste, skribenter, malere og de, der bare elsker at sidde udendørs året rundt og nyde de naturskønne omgivelser. På den anden side set tager det kun en 15 minutters scenisk køretur at nå ind til Frigilianas restauranter og butikker.

Acebuchal er en mikroskopisk lille landsby, eller nærmere en samling huse, beliggende i en meget fredfyldt, smuk dal inde i naturparken ... omgivet af duftende fyrretræer, timian og rosemarin ... og byen er ikke længere forladt ... den er genopstået og beboet.

Dorte Holm Jensen

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til dorteholm57@hotmail.com

Kørselsvejledning

• Fra Frigiliana køres ud af byen mod bjergene til den gamle Frigiliana-Torrox vej.

• Lige uden for landsbyen i et sving ses et skilt til højre, som fortæller at her starter naturparken. (Sierra de Tejeda).

• Efter et par kilometer ligger der et stort plastikdrivhus på højre hånd og lige efter det drejer en vej op i bjergene. Der står også et lille træskilt med ”El Acebuchal”.

• Der køres gennem Frigilianas ”Beverly Hills”... et område i bjergene med store villaer, indtil det næste træskilt viser vej mod Acebuchal.

• Resten af vejen er skiltet. Den sidste kilometer er på uasfalteret vej ... og pludselig dukker landbyen op nede i dalen.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---