... , han er arkitekt, og det er ikke kun kælenavnet, hun har fået fra ham; også kærligheden til gamle huse og arkitektur kan hun takke ham for. I dag er Meretes store lidenskab indretning.

Hun har startet et samarbejde med byggefirmaet Santa Clara i Cómpeta, og aftalen er, at hun finder det ”rigtige” byhus til klienterne, finder ud af, hvor der kan hamres en væg ned, så der bliver plads til f.eks. det perfekte badeværelse, køkken eller en større stue og i det hele taget gøre det gamle byhus til en moderne funktionel bolig ... samtidig med at husets sjæl og atmosfære bevares.

Kontormus og stjernedrys
Merete Bjørnved blev født i København på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg i 1959. Hun er kontoruddannet, og har arbejdet som sekretær ved bl.a. Falcks Redningskorps, Europcar og to år som pressekordinator for Roskildefronten, som arrangerer Roskildefestivalen. Derefter fortsatte hun som marketingsassistent og pressedame for pladeselskabet BMG .

I 1982 mødte Merete John Rosing, som havde Koncertbureauet ”Rock On”, og det blev starten på et parforhold, der varede indtil John døde af cancer i 1998 ... kun 44 år gammel.

I 1983 blev Merete spurgt af en bekendt i musikbranchen, om ikke hun kunne finde ud af at lave lidt morgenmad, frokost og middag til Bryan Adams, som skulle optræde i Saga i København. Merete havde altid elsket at lave mad, så hun tog sine egne tallerkener og en kogeplade under armen ... og så tog hun udfordringen op, uden at have nogen ide om hvad dette ville medføre.

Merete kokkererede for forskellige stjerner, og inden hun fik set sig om havde hun via mund-til-mund metoden etableret sig, som den man tyede til når rock- og popsværvægterne kom til Danmark. Hun lavede mad til bl.a. Bob Dylan, Bruce Springsteen, Paul McCartney, Leonard Cohen, Bonnie Raitt, Whitney Houston, Guns N Roses, Pink Floyd og til mange andre af tidens store navne der gæstede Skandinavien.

Sideløbende med Meretes cateringfirma, som hun havde kaldt “Guggi’s Catering”, passede Merete stadig sit job hos pladeselskabet.

- Det blev dog lidt akavet ind imellem, når jeg tog ud for at modtage kunstnere i lufthavnen, fortæller Merete, - Det kunne godt være lidt forvirrende at præsentere sig som både pladeselskabets repræsentant, managerens kone og den der stod for cateringen.

Derfor takkede Merete ja, da hun blev headhuntet som arrangementskordinator til starten af den nye idrætspark i 1992 ... og kvittede sit job i pladebranchen.

- Jeg blev der nu kun et år, fortæller Merete, - for allerede i 1993 sagde jeg op og koncentrede mig fuld tid om mit cateringfirma. Mine dygtige piger og jeg havde fået etableret os rigtig godt i musikbranchen og tog nu med store bands på turné i Europa. Blandt andet med svenske Roxette og Leonard Cohen.

Ligeledes havde ”Guggi’s Catering” fået aftalen om at levere maden til filmholdet på ”Åndernes Hus”, og det betød at hun havde fået en fod indenfor i filmbranchen, hvor rygtet om hendes vidunderlige mad og hendes specielle serveringsstil på hvid damask mellem friske blomster og levende lys i store kandelabre florerede. Det skaffede hende en lang række cateringjobs til filmoptagelser samt en kontrakt på TV’s mastodontprojekt; Bryggeren, hvor 70-80 personer skulle bespises hver dag i halvandet år.

Et af de mest hektiske jobs, Merete erindrer, var til Pink Floyds koncerter i Skandinavien i 1995, hvor hun på mindre end en uge stillede op både i København, Göteborg og Oslo. På et tidspunkt havde hun 250 hårdtarbejdende og hundesultne mænd til bords morgen, middag og aften, og samme dag skulle hun levere en 350 personers buffet til en pladeselskabsfest i et pakhus i København samt naturligvis stadig levere frokosten til sine syv kræsne Københavnerfirmaer, som fik deres frokost leveret hver dag! Men i den periode havde Merete også 30 ansatte.

Sceneskift
I slutningen af 1995 solgte Merete sit cateringfirma til tre ansatte.
- Jeg var blevet tilbudt et job som køkkenchef på Hard Rock Cafe i København, fortæller hun. – Det indebar halvanden måneds kursus i USA ... henholdsvis Orlando og Dallas. Noget af en omvæltning var det pludselig at være ansat ... og med amerikanske chefer. En udfordring og en sjov og lærerig tid... Desværre fik min mand konstateret uheldbredelig cancer i 1996, så jeg kvittede jobbet med de lange arbejdstider, for at være tæt på ham. Indimellem blev det til lidt kontorvikar jobs, indtil jeg blev fastansat som sekretær i et firma i rejsebranchen i København, indtil min afgang til Spanien i 1999.

I 1994 havde John og Merete købt et sommerhus i de andalusiske bjerge tæt på Cómpeta, og efter John døde i 1998 besluttede Merete sig for at tage til Spanien ... i første omgang var planen, at være der i et halvt år.

Merete ankom i foråret 1999 ... 40 år gammel og enke efter 16 års ægteskab. Hun lærte sig hurtigt spansk og integrerede sig med spanierne, og da det halve år var gået, befandt hun sig så godt, at hun besluttede sig for at blive.

- Jeg havde en sko-passion, som de fleste kvinder har, siger Merete, - så jeg åbnede en skobutik i Cómpeta, hvor jeg fik en fantastisk opbakning af spanierne og de herboende udlændinge. Butikken havde jeg i fem år og var nærmest blevet en institution for danskere og englændere i området, der skulle have hjælp med alt lige fra køb af sko til hjælp ved huskøb, oversættelser og alt muligt praktisk.

Byhusspecialist
I dag koncentrerer Merete sin energi om ejendomsmarkedet. Hun har fundet huse til mange venner og bekendte fra Danmark.

- Jeg er ret heldig, når det kommer til venner, siger Merete, - for mange af mine gamle venner har huse i nærheden og kommer flere gange om året. Så det ”gamle netværk” er stadig stort. Ligeledes har jeg fået etableret et stort netværk til de lokale forretningsdrivende.

Men Merete kan andet end at finde husene; hun har også flair for renovering. I samarbejde med byggefirmaet Santa Clara fra Cómpeta forvandler hun flere hundrede år gamle spanske byhuse og fincaer til up-to-date boliger for kræsne nordboere ... og selvfølgelig bevarer hun husets sjæl.
- Når jeg finder husene, så kan jeg med det samme se, hvorvidt de har potentiale eller ej, fortæller hun, - og jeg ved selvfølgelig lige præcis hvad køberne vil have.
Men Merete stopper ikke ved selve hushalløjet, nej hun går den ekstra mil, som hun også gjorde, da hun havde sit cateringfirma.

- Nogle gange sørger jeg også for at møbler og flyttekasser er i hus, når de nye ejere ankommer ... hvilket de sætter stor pris på. Jeg vil så nødig have at fordommene om, hvor besværligt og langsomt tingene går i Spanien skal blive bekræftet, siger Merete, - så derfor vil jeg gerne vise, at det ikke behøver at være sådan.

Den indstilling kan nogle gange give ekstra arbejde og stille krav om kreativ problemløsning. F.eks. måtte Merete en gang hejse en sofa op over taget, for at få den i hus inden ejeren kom ... men tingene skal løses ... og det bliver de! Rygtet om at Merete løser tingene ... ligegyldigt hvad, og den kendsgerning at hun kender Gud og hvermand og derfor altid kan finde nogen, der kan trække i de rigtige tråde, har fået hendes spanske venner til at kalde hende ”Maria Mafiosa”. Her i Andalusien bruger Merete nemlig sit mellemnavn, Maria, da det er nemmere på spansk.

- Jeg elsker det med gamle byhuse, der skal bygges om og indrettes, siger Merete som er i gang med en indretningsuddannelse på spansk.

På den private front holder Merete meget af at rejse. Hun rejste meget med sin mand tidligere. Utallige gange til USA men også til Sydamerika, Kenya, Vietnam og Malaysia.

- Nu går rejserne mest til Danmark, siger Merete, - og med at udforske dette fantastiske land som jeg har slået mig ned i. Kulturhistoren, kunsten, arkitekturen og det spanske køkken er nogle af de store passioner, og når jeg har tid, tager jeg ud og oplever.

Merete holder stadig af at lave mad for fornøjelsens skyld, og hendes kærlighed til musik har hun også i behold.

- Jeg lytter meget til spansk musik, siger Merete, men følger selvfølgelig også med i, hvad der sker i det gamle fædreland.

Merete er single, lige bortset fra hund og kat, og spørgsmålet om hun drømmer om at møde manden i sit liv, må jo stilles.

- Jeg har jo mødt ham, svarer Merete og tilføjer, - men det er selvfølgelig sjovest at være to.


Dorte Holm Jensen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---