Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
De nye perroner står klar til december, hvor højhastighedstoget ankommer til Costa del Sol.
De nye perroner står klar til december, hvor højhastighedstoget ankommer til Costa del Sol.
AVE og hovedbanegård på halvvejen
Skrevet af Solkysten
Jernbanelinien til AVE (højhastighedstoget) nåede i december til Málaga-provinsen, nærmere betegnet Antequera, hvor statsminister José Luis Rodríguez Zapatero indviede byens nye togstation Santa Ana.
Ved udgangen af i år når AVE-toget helt til provinshovedstaden, hvor man også havde travlt med forberedelserne i den sidste måned af 2006. Her var det ministeren for offentlige anlægsarbejder, Magdalene Álvarez, som indviede første etape af Málagas nye hovedbanegård Vialia Estación María Zambrano.

Arbejdet på den nye hovedbanegård har varet i flere år. Første etape omfattede et butikscenter med 120 butikker, 13 biografer og et stort hotel i byens centrum. Hertil kommer mere end 1500 parkeringspladser.
Anden etape - arbejdet på de otte nye perroner, heraf fem til højhastighedstogene - slutter til december i et kapløb med toget.

Den nye hovedbanegård bliver fuldt udbygget et af Spaniens største trafikknudepunkter med 24 millioner rejsende årligt. Stationen er afgørende for planerne om at forvandle Málaga til en af Sydeuropas vigtigste byer, sagde Magdalena Álvarez.

Udover AVE-togene bliver María Zambrano - opkaldt efter filosoffen, der fødtes i Vélez-Málaga - hovedstation for nærtogene, den kommende metro, bybusserne og fjernbusserne. Det bliver kort sagt stationen, hvor alle Costa del Sols offentlige trafikveje mødes, inklusive en ny og bedre togforbindelse til lufthavnen. Den gamle hovedbanegårds areal mere end femdobles til godt 50.000 kvm.

Kystbanen, som i dag kun går fra Málaga til Fuengirola, bliver en af María Zambranos ”storleverandører” efter forlængelsen i begge ender, der vil føre den til Nerja i øst og Estepona i vest.

Disse planer tog også et nyt skridt fremad i december, hvor Andalusiens autonomregering indkaldte en international arkitektkonkurrence om udformningen af de ti nye stationer på strækningen Fuengirola – San Pedro Alcántara. Udover endestationerne er det Las Lagunas, La Cala de Mijas, Calahonda, Las Dunas, Los Monteros, Marbella, Marbella Centro og Puerto Banús.

Arbejdet med at lægge skinnerne på denne strækning starter i bedste fald inden årets udgang, hvorefter der vil gå endnu tre år, inden toget ankommer til San Pedro Alcántara. Banen bliver tunnellagt på praktisk taget hele strækningen.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga