Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tony King blev vist ud af retssalen den første dag, fordi han ikke kunne holde mund.
Tony King blev vist ud af retssalen den første dag, fordi han ikke kunne holde mund.
King skabte ny røre om Rocío-drabet
Skrevet af Solkysten
Syv år efter drabet på den unge Rocío Wanninkhof i Mijas blev englænderen Tony King dømt for drabet, men dommen har rejst ny tvivl om nævningedomstolenes værdi i spansk retsvæsen ...
– ligesom det skete for nogle år siden, hvor Dolores Vázquez blev dømt for den samme forbrydelse efter en skandaløs retssag. Siden annulleredes hendes dom, og hun blev løsladt fra fængslet.

Ved denne lejlighed er der ingen tvivl om at de ni nævninge har dømt den rette person, men et flertal (fem nævninge) mente at Tony King havde haft en eller flere medskyldige - en klar hentydning til Dolores Vázquez, hvis mareridt ikke er slut.

Rocíos mor Alicia Hornos hævede hånden i triumf, da hun hørte denne del af nævningetingets afgørelse. Hun har hjernevasket sig selv til at tro på Dolores Vázquez’ skyld, efter at hun i årevis hængte sin tidligere samleverske offentligt ud for forbrydelsen med bistand af TV’s værste sladderjournalister. Den noget maskuline og dominerende Vázquez falder ikke folk sympatisk. Gennem sin private anklager (en særlig institution i spansk retsvæsen) forsøger Alicia Hornos nu at genåbne sagen mod hende.

Tony King har hele livet handlet på egen hånd, først som ”Holloway-kvæleren” i hjemlandet, og siden ved drabet på Sonia Carabantes i Coín. Han er den eneste som er knyttet til Rocío-drabet med fældende beviser, og det er vanskeligt at forestille sig, hvordan han skulle have planlagt et drab sammen med Dolores Vázquez, eller blot have lært hende at kende. Men hverken dommeren eller den offentlige anklager var i stand til at bringe en smule sund fornuft ind i retssalen, hvor Alicia Hornos atter spillede sin tragedie igennem, og psykopaten Tony King i fulde drag nød chancen for at drage andre med sig i faldet. King fortalte, han var blevet hypnotiseret forud for forbrydelsen. Han så Dolores Vázquez støde kniven i Rocío gentagne gange, indtil Robert Graham – en anden af kystens hurtigtdrikkende englændere – gjorde det endeligt af med offeret.

Graham har tidligere indrømmet, at han kendte til Kings drab på Rocío. Han fandt det ikke umagen værd at underrette politiet, hvormed han kunne have hindret det efterfølgende drab på Sonia. Graham har ikke kunnet tiltales for at dække over Rocío-drabet, eftersom denne forbrydelse var forældet, da den blev kendt.

Kings sigtelser mod Vázquez og Graham, og nævningenes tillid til disse sigtelser, har i princippet ingen betydning. Vázquez og Graham sad ikke på anklagebænken. Men hverken forsvarer eller anklagere (den offentlige samt den private) er tilfredse med en kendelse, der efterlader så mange løse ender. Spaniens mest omtalte drabsforbrydelse vil sandsynligvis blive indbragt for en højere retsinstans. Den offentlige anklager var bl.a. meget utilfreds med, at nævningene afviste hans påstand om, at Rocío havde været ude for et seksuelt overgreb. Dermed styrkede de indirekte moderens teori om, at den tidligere ”stedmor” havde bestilt de to englændere til drabet.

Det, som har mindst betydning, er Kings fængselsstraf for Rocío-drabet. Den afsones sideløbende med hans tidligere dom på 36 år for drabet og seksualovergrebet på Sonia.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga