Dermed indledtes en ny periode, hvor Spanien og Gibraltar tager hul på et praktisk samarbejde og skubber den principielle uenighed om koloniens tilhørsforhold i baggrunden.

Den fælles benyttelse af lufthavnen var det mest betydningsfulde indhold i treparts-aftalen, som Spanien, England og Gibraltar lagde frem i september i fjor. Allerede ni år tidligere var spaniere og englændere nået til enighed, men bagefter kunne lufthavnsaftalen ikke føres ud i livet, fordi gibraltareanerne blokerede den. Dengang havde koloniens indbyggere ikke fået lov til at sidde med ved forhandlingsbordet.

Aftalens praktiske betydning er, at spanierne ophæver deres veto mod Gibraltars optagelse i EU’s fælles luftrum. Dette veto har hindret, at lufthavnen kunne benyttes til andet end indenrigsflyvninger mellem Gibraltar og England. Udenrigsruterne går dog foreløbig kun til Spanien, mens man venter på den nye lufthavnsterminal, som Gibraltar skal i gang med at opføre.

Udfordringen er at skaffe plads til både engelsk og spansk paspoliti i den nye terminal. Man løser problemet ved at lade et hjørne af bygningen rage ind på den spanske side af grænsegærdet.
Diplomatisk arkitektur: spanierne kan sige, de er i lufthavnen. Gibraltareanerne kan sige, spanierne ikke er i Gibraltar.

Det har været et meget vanskeligt punkt i forhandlingerne. Gibraltar vil ikke se spanske myndigheder på sit territorium, mens Spanien slet ikke anerkender, at lufthavnen ligger i Gibraltar. Englænderne byggede den uden for de grænser, der blev aftalt i Utrecht-traktaten i 1713.

Fire andre punkter
Den fælles benyttelse af lufthavnen får betydning for økonomien på begge sider af grænsegærdet. Derudover omfatter aftalen fra i fjor fire andre konkrete punkter, som skal skabe grundlag for et bedre naboskab:

• Trafikpropperne i tolden bliver mindre til glæde for Gibraltars turistindustri. Der bygges to nye vejbaner, og spanierne lover, at fremover vil de ikke bruge en skærpelse af toldkontrollen som politisk pressionsmiddel mod Gibraltar.

• Spanien giver afkald på kontrollen med Gibraltars telefonnet. I dag råder koloniens 30.000 indbyggere over lige så mange spanske telefonlinier. Gibraltar mener, kolonien har brug for en halv million linier til finanscentrets Internet-forretninger. Uden afhængigheden af det spanske telekommunikationsnet kan gibraltareanerne etablere lige så mange linier, som de ønsker.
Telekommunikationsnettet er mere politisk, end man skulle tro. I dag drejer spanierne 956 (Cádiz-provinsens områdenummer) for at få forbindelse med Gibraltar. Fremover skal spanierne ligesom resten af verden bruge det internationale områdenummer 350. Heri ligger ikke en anerkendelse af Gibraltar som selvstændig stat, understreger det spanske udenrigsministerium.

• Gibraltar stiller bygninger til rådighed for et ”Instituto Cervantes” sprog- og kulturcenter.

• Gibraltar aktualiserer udbetalingerne til 6000 spanske pensionister, der mistede deres arbejde i kolonien, da grænsen blev lukket i 1969.
Siden 1989 var pensionerne ikke blevet pristalsreguleret, og i nogle tilfælde udgjorde de kun 10 £ om måneden. EU-kommissionen havde truet England med en retssag, hvis de spanske pensionister ikke fik deres penge. Efterbetalingen vil løbe op i 36 mio. euro.

- Jeg håber, at det nye samarbejdsklima gør det muligt at komme et skridt videre mod konfliktens endelige løsning, sagde Spaniens udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos ved underskrivelsen i september i fjor. Konfliktens endelige løsning er for Spaniens vedkommende en tilbagelevering af kolonien. I dette spørgsmål tæller spanierne med FN’s støtte.

Englands udenrigsminister Geoff Hoon svarede ham indirekte: - Spanien har udvist stort mod ved at se bort fra problemet om den nationale suverænitet, sagde han.

Den gode vilje
Gibraltar har uden tvivl vundet mest ved den nye aftale. Spaniens vigtigste gevinst er den fælles benyttelse af lufthavnen, og selv den skal spanierne ikke føle sig sikre på. Gibraltars uberegnelige oppositionsleder Joe Bossano har tidligere truet med at opsige aftalen, hvis Labourpartiet kommer til magten igen. Spanierne kan derimod ikke opsige deres del af aftalen, for når først de har ophævet vetoet mod Gibraltars optagelse i EU’s fælles luftrum, er det for evigt.

Selv uden denne yderlighed er det sandsynligt, aftalen om nogle år vil blive bedømt som en af talløse fiaskoer for ”den gode viljes diplomati”, som Spaniens naive statsminister José Luis Rodríguez Zapatero har gjort til sit varemærke.

Englændernes gode vilje har ikke engang strakt sig til et løfte om, at de vil indstille reparationerne af deres forældede atomundervandsbåde på koloniens skibsværft.

Med hensyn til gibraltareanerne har de aldrig lagt skjul på, at Spaniens flag er det sidste, de vil se over klippen. Deres drøm om en selvstændig stat er nærmest umulig, fordi Utrecht-traktaten klart fastslår, at Gibraltar skal leveres tilbage til Spanien, hvis England trækker sig ud. I fjor mødte Gibraltars førsteminister Peter Caruana alligevel op i FN for at kræve, at Gibraltar bliver fjernet fra listen over territorier, der skal afkoloniseres. Han bebudede en folkeafstemning om en ny forfatning, der vil give kolonien det højst tænkelige selvstyre af England. Den blev holdt den 30. november 2006.

”Vi afkoloniserer os selv på den eneste mulige måde: Ved at tilkendegive vores vilje gennem en folkeafstemning,” sagde Caruana.

Færøernes eksempel
Spanien er trængt i andre internationale organisationer som Uefa (det europæiske fodboldforbund) og Den Olympiske Komité, hvor gibraltareanerne presser på for at blive optaget som medlemmer.
For gibraltareanerne er det ikke blot et spørgsmål om, at de vil spille fodbold. De vil anerkendes som selvstændigt territorium i så mange internationale forsamlinger som muligt, og i fodboldmæssig henseende kan de blandt andet henvise til eksemplet med Færøerne.

Kritikerne af den nye aftale mener, Zapatero dummede sig ved at give gibraltareanerne lov til at sidde med ved forhandlingsbordet, hvor spanierne og englænderne bl.a. drøftede den fælles brug af lufthavnen. Det kan ved første blik synes helt naturligt, men i diplomatiets verden svarer det halvt om halvt til en anerkendelse af, at Gibraltars befolkning selv har ret til at bestemme sin fremtid. Spaniens officielle synspunkt har altid været (og er fortsat) at Gibraltars historie gør det urimeligt at betragte kolonien som et område med national selvbestemmelsesret.

pod.

---

En omstridt historie

1704
Gibraltar okkuperes af englænderne under den Spanske Arvefølgekrig 1701-1713. Efter Carlos II’s død ønskede englænderne at anbringe ærkehertug Karl af Østrig på den spanske trone. Franskmændenes kandidat var Solkongens barnebarn, der til sidst triumferede. Under navnet Felipe V var han den første Borbón (den spanske form af Bourbon) på Spaniens trone. Han blev således stamfader til det nuværende kongehus.

1713
Ved Utrecht-traktaten må Spanien afstå Gibraltar til England. Traktaten siger, at hvis englænderne igen forlader Gibraltar, skal denne leveres tilbage til Spanien.

1909
Englænderne rejser et gærde 800 meter fra den grænse, der var aftalt i Utrecht-traktaten. Således sætter de sig i besiddelse af mere end halvdelen af det neutrale ingenmandsland. Af samme grund omtaler spanierne officielt den nuværende grænse som ”gærdet”, aldrig som ”grænsen”.

1938
Englænderne bygger lufthavnen på det neutrale ingenmandsland, de okkuperede i 1909.

1964
FN sætter Gibraltar på listen over territorier der skal afkoloniseres.

1967
Trods Spaniens og FN’s modstand afholder Gibraltar en folkeafstemning, hvor et massivt flertal (12.138 mod 44) går ind for at bevare de nuværende bånd til England. Et år senere træder Gibraltars første forfatning i kraft.

1969
Spaniens diktator Francisco Franco lukker gærdet/grænsen til Gibraltar. Franco mente, Churchill løb fra et løfte om at levere Gibraltar tilbage, efter at Spanien havde forholdt sig neutralt under Anden Verdenskrig.

1982
Under slutforhandlingerne om Spaniens optagelse i EF genåbnes gærdet/grænsen til Gibraltar.

2002
Spanien statsminister José María Aznar og Englands Tony Blair er meget tæt på en aftale, der går ud på at de to lande i en lang overgangsperiode deles om suveræniteten over Gibraltar. Tony Blair får kolde fødder, da 98,9 pct. af gibraltareanerne siger nej i en folkeafstemning.

2004
Spaniens nye regering genoptager forhandlingerne om Gibraltars fremtid. Ved denne lejlighed lægger man vægt på de praktiske samarbejdsmuligheder og lader suverænitetsstriden hvile til senere. Spanien accepterer for første gang, at gibraltareanerne får lov til at deltage i forhandlingerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---