Muslimske terrorister truer
Skrevet af Solkysten
Spanien er fortsat i søgelyset hos Bin Ladens islamiske terroristorganisation Al Qaida.
11 muslimer, heraf ti med spansk statsborgerskab og en marokkaner, blev anholdt ved aktionen. To af de anholdte var brødre til en islamist, der havde siddet i fangenskab i USA’s Guantánamo-base, indtil han i fjor blev løsladt ved den spanske regerings mellemkomst og modtaget som en folkehelt af mange muslimer i Ceuta ved hjemkomsten fra sit ”politiske fangenskab”.
Ifølge undersøgelsesdommer Baltasar Garzón i den særlige landsret Audiencia Nacional forberedte de anholdte attentater i et lokalt supermarked samt under byens feria til august. Sprængstofferne havde de i sinde at skaffe sig ved et indbrud i Ceutas militære ammunitionsdepot. En af de anholdte var tidligere soldat i den spanske hær.
Optrævlingen af den nye terroristgruppe har endnu engang vist den centrale rolle, mange moskeer spiller i de kriminelle sammensværgelser. Gruppen øvede tilsyneladende stor indflydelse på flere af Ceutas imamer, der opfordredes til at hjælpe med hvervningen af frivillige til yihad - den hellige krig - inden og uden for Spaniens grænser.
Politiet understreger, at terroristernes planer endnu befandt sig på et meget indledende stade, da man besluttede at skride ind for at undgå enhver risiko. Dette kan måske gøre det vanskeligt at give de sigtede en passende dom. Undersøgelsesdommeren løslod fire af dem efter den første afhøring.
Der var al mulig grund til at tage hensigterne alvorligt, idet Ceuta-gruppen sættes i forbindelse med Al Qaida’s marokkanske filial Al Haraka Salafiya Yihadia. Det er den, som har ansvaret for to blodige attentater mod spanske interesser, i Casablanca i 2003 og i Madrid det følgende år. Attentaterne kostede ialt 234 dødsofre.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007


