Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Birthe - før.
Birthe - før.
Birthe i “Den afrikanske farm”
Skrevet af Solkysten
- Åh, jeg trænger skrækkeligt til at blive klippet!
Birthe Madsen glæder sig tydeligvis til at lade frisør og stylist Sisse Christensen, Mazzu, gøre ting og sager ved hendes hår.
- Birthe har det, jeg vil kalde et typisk skandinavisk hår. Nu giver jeg hende en slags etageklip med ”overhæng”, der giver fylde og gør det muligt både at have naturkrøl – og at glatte det ud, forklarer Sisse, mens hun går i gang med Birthes hår.

- Birthes naturlige hårfarve er lys mellemblond med grå stænk. Men der er en masse spil i hendes hår, og det udnytter vi ved at lægge nogle gyldenbrune baner i en bestemt teknik, der gør det muligt at fremhæve farven mere eller mindre, alt efter hvordan du reder håret, fortæller Sisse, mens Birthes hår bliver pakket ind i strimler af sølvpapir.

Til daglig arbejder Birthe hos Doctors Natural i Nueva Andalucia. Det er et firma, der forhandler kosttilskud til eksportmarkedet. Det er kun godt et år siden, hun og familien flyttede til Estepona, men familien er faldet godt til. De to børn på 15 og 17 år går i international skole i Sotogrande, og manden, Jens Ole, arbejder i Kaupting Bank.

- Normalt vil jeg betegne mig selv som en typisk buksepige. Men hernede går jeg faktisk meget i nederdel – især om sommeren, fordi der er så varmt. Og i øvrigt er jeg til støvler og sandaler, fortæller Birthe, mens Sisse lægger sidste hånd på hendes hår.

Så er det kosmetolog Danijela Stojanoviç’s tur.
- Jeg lægger en lys pudder på øjenlåget og under Birthes øjne – det åbner øjet op og giver større øjne, fortæller Danijela og fortsætter:

- Så lægger jeg en sort over globelinjen og trækker den ud, så den ikke virker så dramatisk, og så slutter vi af med lidt eyeliner for at markere øjets kant.

Til slut lægger Danijela lidt rødbrun læbestift på Birthes læber, og Birthe ser vældig veltilpas ud.
- Ja, normalt går jeg aldrig hjemmefra uden læbestift! Men ellers bruger jeg såmænd ikke så meget makeup – som regel bare lidt mascara og en brun streg.

På vej ud af døren, inden Sisse og Birthe skal på shopping i Boutique Viggo i Centro Idea, kaster Birthe et sidste blik i spejlet.

- Ja, det er ikke noget stort chok at være korthåret – eller at være glathåret, for den sags skyld. Men jeg var meget langhåret før, og det er en dejlig følelse at være sluppet af med alt det hår. Jeg kan ærlig talt godt fortryde, at jeg ikke fik det klippet af allerede i sommer, funderer hun – og siger så:
- Jeg tror aldrig, jeg har været klippet så flot før. Den måde, det falder på…
- Det kan du selv være med til at styre ved at bruge Fudge, der er en australsk fibervoks. Den er simpelthen helt uundværlig til skandinavisk hår, fordi fibrene understøtter det fine hår, forklarer frisør Benny Christensen.

Oppe hos Boutique Viggo styrer Sisse målbevidst mod afdelingen med Masai-tøj. Det er ikke et mærke, Birthe har i sit garderobeskab, men hun prøver et sødt sæt med en grønmønstret storskjorte på sort bund og hertil et par sorte selskabsbukser og en smart pump fra Stylesnob.

- Hm, m-joe – det er ikke lige mig, siger Birthe forsigtigt – men beundrer dog selskabsbukserne.
I stedet vælger Sisse et sæt i petroleum og brunt – også fra Masai, og hertil et par brune støvler fra Billi Bi.
Trods navnet er Masai-sættet ikke så etnisk og flagrende. Alligevel vælger Birthe og fotografen at tage på besøg i Fuengirola Zoo, hvor hun stiller op til fotografering foran de bengalske tigre. Tigrene virker nu mere interesseret i det kød, som dyrepasseren kaster ind over hegnet til dem, end i Birthe og hendes smarte nye outfit.

Som hun står der med de eksotiske dyr i baggrunden er der ingen tvivl om, at 47-årige Birthe er en verdensdame. Og nok er et hus i Estepona ikke en farm i Afrika – men alligevel; der ER nu lidt Karen Blixen over hele sceneriet. Det bryder Birthe dog, da hun med et grin siger:

- Det er nu et par lækre støvler!

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Poul Frey Skøtt


En verdensdame i Fuengirola Zoo - klassisk og tidløs i smart tredelt sæt fra Masai.
En verdensdame i Fuengirola Zoo - klassisk og tidløs i smart tredelt sæt fra Masai.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Januar 2007
Solkysten - Januar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga