Mine navne kom sent i livet, for jeg blev fundet i en affaldscintainer på Mijas Golf en dag i marts sidste år.
Jeg var der, fordi jeg ledte efter mad. Jeg var sulten, udtæret og i en forfærdelig tilstand. PAD blev tilkaldt, og de tog mig med til herberget. Jeg vejede kun et kg, og hørte dem tale om at en kat på min størrelse burde veje tre kg.

Jeg blev røntgenundersøgt, og store hårklumper blev klippet af min pels, så jeg stod der som skind og ben uden at forstå hvad der skete. Dyrlægen anslog at min alder var 13-14 år. Jeg havde ingen tænder, min lever var lille og nyrerne var dårlige. Alligevel syntes man at jeg skulle have chance for at få et godt liv, så jeg fik orme- og loppekur og noget god mad. Allerede efter få dage fik jeg det meget bedre.
Den dame, der havde fundet mig, kom og besøgte PAD, og hun adopterede mig den 20. marts. Jeg stillede ikke store krav til livet: en skål let fordøjelig mad, en plads i solen hvor jeg kunne ligge og nyde det og et sikkert hjem.

Jeg nød livet og efter nogle uger lignede jeg en rigtig kat. Vægten gik op og jeg begyndte at spinde af velvære. Min ejer kælede med mig, og jeg nød det. Nogle af hendes venner kom på besøg, og de syntes nok, jeg var lidt tynd, så de havde laksepaté med - det var guf! Jeg var nu som enhver anden kat på min alder til trods for mit tidligere så triste liv med sult og sygdom. Det var livskvalitet, PAD og min nye ejer havde givet mig.

Jeg fik to måneder inden jeg blev syg igen, og den 20. maj døde jeg i et kærligt hjem med lykkelige minder fra denne verden - ikke alene og sulten i en affaldscontainer.
Det er god karma for en kat.

Tak til PAD og alle de elskelige mennesker, der tog sig af mig og en særlig tak til Ann, Chantal og alle hos Karls Costa pets.

Mushroom

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---