Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Den nye sporvogns manglende sikkerhed bekymrer i Vélez-Málaga.
Den nye sporvogns manglende sikkerhed bekymrer i Vélez-Málaga.
Fem uheld på tre måneder
Skrevet af Solkysten
Man kan vanskeligt hævde, sporvognens comeback i Costa del Sols bytrafik har været vellykket.
Siden indvielsen den 11. oktober i fjor har den nye sporvogn mellem Vélez-Málaga og Torre del Mar allerede været part i fem trafikuheld, heldigvis uden alvorlige personskader til følge.

Seneste uheld indtraf den 8. januar i Comau-rundkørslen, hvor en bilist overså det røde lys og kørte ind i sporvognen. Præcis samme sted overså en kranvogn også det røde lys en måned tidligere, og ved den lejlighed var sammenstødet så alvorligt, at sporvognen afsporede. Siden kom der vejbump op for at få trafikanterne til at reducere farten, men det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt. Byrådets opposition (Partido Popular) kræver nu en grundig revision af hele strækningen for at bringe sikkerheden i orden.
Sporvognen skal i næste omgang forlænges til Rincón de la Victoria. Arbejdet på denne strækning blev udbudt i licitation den 1. december i fjor. Af licitationsmaterialet fremgår, at sporvognen på den nye strækning kommer til køre betydeligt hurtigere – op til 70 km i timen – hvad der har øget bekymringen for sikkerheden.

Borgmester Antonio Souvirón kan trøste sig med, at da Barcelona for nogle år siden genindførte sporvognen, var premieren også vanskelig. Bilisterne behøvede tid til at vænne sig til det nye transportmiddel, og flere forhold på linien måtte ændres.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2007
Solkysten - Februar 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga