Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
La Noria bliver i nær fremtid
La Noria bliver i nær fremtid
La Noria - pensionisternes oase
Skrevet af Solkysten
Jeg har mange gange kørt forbi La Noria og sagt “hvor ser den bane kedelig ud”, og jeg har glædet mig til at spille Calanova eller at skulle videre til La Cala Golf Resort med tre dejlige golfbaner.
Jeg fortalte oplevelsen til direktøren for La Noria, Salvador Tirado. Han var ikke overrasket, for mange havde samme opfattelse.

Efter at have spillet banen indrømmer jeg gerne at min forudfattede mening er helt ude i skoven. Banen er simpelhen virkelig god.

Der er ofret enorme summer på de første ni huller. På hvert hul er der store stensætninger med vandfald og en vegetation som enhver haveelsker vil nyde. Banen har flotte fairways og greens med masser af vand og floder der løber langs banen.

Et godt råd vil være at have mange bolde i baggen. Vi var fire spillere og mistede i hvert fald 20 bolde på runden.

Udvidelser
Banen ligger tæt på La Cala by og lige op til N 340, imellem Fuengirola og Marbella. La Noria har 9 huller, par 33 og er knapt 2000 meter for herrer og 1778 for damer. Den består af fire par 3 huller, fire par 4 huller og et par 5 hul.

La Noria besøges af mange pensionister, da de fleste huller er flade. Den eneste undtagelse er hul 5, der vil blive nedlagt i forbindelse med udvidelse af banen. Direktør Salvador Tirado fortæller at banen sidst på året vil blive udvidet med ni ekstra huller til i alt 18 huller.

Han er meget frustreret over at Mijas Kommune er så langsom med sagsbehandlingen. Udvidelsen er godkendt, men den endelige byggetilladelse mangler stadig. Når den foreligger vil de ni huller stå færdig i løbet af tre måneder. I den forbindelse vil man nedlægge hul 5 og 6, så der bliver bygget 11 nye huller.
Når de 18 huller er lavet, går man videre med ni huller, som kommer til at grænse op til Calanova Golf. Alle huller bliver flade og beplantet på samme måde som de første ni.

Medlemmer
Med 27 flade, smukke huller vil La Noria blive en meget populær bane, især for ældre mennesker, da alle kan gå banen.

Direktør Salvador Tirado fortæller at han vil gøre La Noria til den mest populære og billigste bane på kysten. Det vil blive muligt at blive medlem for tre, seks, ni eller 12 måneder til meget billige priser. De vil opsøge grupper og give dem billige green fees.

Restaurant
Klubhuset er i dag en del af den lille restaurant og kan præstere unikke priser. Direktørens holdning er at priser på kaffe, øl og sandwich skal være billigere end på andre golfbaner. Han mener at en kop kaffe må koste 1 euro, øl 1,20 euro, og sandwich må ikke koste mere end 5 euro. Det er den første golfdirektør jeg har mødt på kysten som siger at han vil være den billigste og bedste. Lad os håbe at andre golfdirektører vil efterligne holdningen på La Noria

Stig Wiberg

La Noria
LLano de calas s/n
29649 La Cala de Mijas
Tel: 952 587 653
Fax: 952 494 407

Priser
Højsæson 1/10–31/5
9 huller greenfee: 25 euro
18 huller greenfee: 40 euro
Mediumsæson 1/6–30/6 samt 1/9–30/9
9 huller greenfee: 20 euro
18 huller greenfee: 35 euro
Lavsæson 1/7–31/8
9 huller greenfee: 15 euro
18 huller greenfee: 23 euro
Specialpris 25 billetter
9 huller: 535 euro
18 huller: 850 euro
Leje af trolley
9 huller: 1,50 euro
18 huller: 3 euro
Buggy
9 huller: 14 euro
18 huller: 20 euro
Leje af køller
9 huller: 13 euro
18 huller: 20 euro

Fra kystvejen N-340 (den blå) drejer man af mod La Cala de Mijas ved km. 65,5. Følg vejen ind i landet nogle hundrede meter. Banen ligger til venstre.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2007
Solkysten - Marts 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga