For mig var det kilde til en hel del morskab, indtil jeg fik besøg af en veninde, der betragtede min killing med rædsel i blikket.

“Du bliver nødt til at få kontrol over din kat, hvis den ikke skal udvikle sig til noget meget farlig, når den bliver voksen”, sagde hun alvorligt.

Til at begynde med affærdigede jeg hendes bemærkning som noget sludder. Milly og jeg kom vældigt godt ud af det med hinanden. Der kunne ikke være noget farligt ved en legesyg killing.

Tre måneder senere måtte jeg give hende ret. Milly gjorde som det passede hende, men nu var hun blevet så stor, at hun var vanskelig at håndtere. Alt hvad jeg gjorde for at få hende til at makke ret, gjorde hende så vred at jeg faktisk blev bange for hende: øjnene lynede, hun viste kløer, ørerne lå fladt langs hovedet og hun viste oven i købet tænder. Jeg var ikke i tvivl om at hun var klar til at gå til angreb.
Lidt for sent blev jeg klar over at Milly havde fat i den lange ende.

Katte har tre grader af aggressivitet: angreb, forsvar og overgivelse.

Det er fascinerende at se hvad der sker, når en fremmed kat kommer ind på en anden kats territorium. Vilde katte har klart afgrænsede territorier - hankattes er noget større end hunkattes - og de forsvarer deres område til sidste blodsdråbe. Vi har alle hørt den dybe knurren og høje skrig fra katte, der er ved at starte et slagsmål. Når den fremmede kat opdager at “ejeren” mener det alvorligt, vil den for det meste bakke langsomt væk, mens den holder øje med den forsvarende kat, og så sker der ikke mere.
Det er meget sjældent at huskatte udviser samme aggressive opførsel.

I Millys tilfælde var jeg nødt til at bede om min venindes ekspertise for at få et lidt mildere væsen frem i katten.

Det første vi gjorde var at anbringe hende i et værelse uden møbler og potteplanter. Der var kun hendes seng og en kattekasse.

Det var første lektion - og hun var lærenem.

Min veninde rådede mig til at ignorere Milly totalt. Jeg skulle bare sidde i samme værelse og læse en bog eller løse krydsogtværs. Det stillede store krav til min tålmodighed - at sidde i et tomt værelse med en fjendtligt indstillet kat er ikke min yndlingsbeskæftigelse, men jeg lå som jeg havde redt.

Lidt efter lidt gik det op for Milly hvad det her handlede om, men der gik nogle uger før hun langsomt nærmede sig min stol. Da kunne jeg ikke ignorere hende længere. Hun havde helt uventet indtaget den besejredes attitude. Hun gjorde sig så lille som muligt med hovedet helt nede mellem skuldrene - kun halen svingede lidt fra side til side.

Vi kiggede lidt på hinanden og så kneb Milly øjnene sammen til små sprækker et par gange. Da jeg gjorde det samme sprang hun op på mit skød og begyndte at spinde veltilfreds. Vi var blevet venner, og vi blev ved at være tæt knyttet til hinanden, indtil hun døde da hun var godt 14 år gammel.

Erny Harrison

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---