Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Valderramas bunker og greens var en kæmpe oplevelse.
Valderramas bunker og greens var en kæmpe oplevelse.
Valderrama - røveri ved højlys dag
Skrevet af Solkysten
Lad os bare starte med konklusionen på følgende artikel. Denne pragtfulde bane ønsker ikke at have greenfee gæster, den ønsker kun at være medlemsbane.
Derfor er grenfee prisen latterlig høj, 290 euro i week-enden og 260 euro på hverdage.

Club de Golf Valderrama ligger i Sotogrande, få kilometer fra Gibraltar. Banen er en par 71 på 6356 meter fra hvide tee. Den er designet af Robert Trent Jones Sr., som en af de bedste golfarkitekter i hele verden. I starten hed banen Sotogrande New, i 1981 blev navnet ændret til Las Ave. Der skete imidlertid noget da den nuværende ejer og direktør Jaime Ortiz-Patiño købte banen i 1984 og øjeblikkelig fik Robert Trent Jones til at ombygge den.

Arkitekt og ejer brugte meget tid og mange penge, og det lykkedes dem at lave en fantastisk golfbane, som af mange beskrives som den bedste bane i Europa. Banens navn blev Valderrama, som har vært navnet på golfbanen siden 1984.

Det lykkedes dem allerede i 1988 at få den prestigefulde European Tour turnering ”Volvo Masters” til Valderrama. Dette er den største turnering hvert år.

I 1997 blev Ryder Cup afviklet på banen. I 1999 og 2000 holdt Valderrama World Golf Championships. Disse turneringer blev vundet af verdens nr. 1 – Tiger Woods og canadieren Mike Weir. Det var Severiano Ballesteros fortjeneste at disse topturneringer blev spillet på Valderrama.

Da jeg spillede banen den 21. marts, var den imidlertid ikke i en stand, som greenkeeper kunne være stolt af. Banens design og huller kan ikke diskuteres, den er simpelhen i top, men banens stand var ikke Valderrama værdig. Den var ganske enkelt gødet forkert, derfor var mange fairways direkte brændt af. Det var en flov greenkeeper der indrømmede at noget var gået helt galt. Greens var derimod fantastiske og vanvittig hurtige.

På grund af banens dårlige fairways kan den ikke få topkarakter.
Banen fortjener 4 golfbolde.

Service
Jeg spillede banen for fem år siden og gik derfra med en oplevelse, som jeg har fortalt alle om lige siden. Servicen var virkelig i top, men hvad er der sket siden?

Man ønsker simpelhen ikke greenfee gæster, derfor har man slækket så meget på servicen, at folk ikke kommer igen. Man føler sig simpelhen til grin. Du må først bruge drivingrange en halv time før din teetime, og du skal være på tee nr. 1 et kvarter før. d.v.s. du har 15 minutter til drivingrange og putning. Skandaløst når man har betalt 260 euro.

Inden du spiller får du information om hvor du må køre med din buggy, fair nok, men den der ønsker at gå golfbanen, må kun gå der hvor buggyerne kører. Aldrig har jeg været ude for noget så vanvittigt. Eneste service man har beholdt, er at man rengør dine jern efter spil.

På drivingrangen har det altid været fantastisk at se træningsbolde lagt i pyramide før du slår. Dette er kun forbeholdt medlemmer nu, vi andre får en spand med bolde, som på andre golfbaner.
Service fortjener 2 golfbolde.

Miljø
Service på Valderrama har desværre nået lavpunktet. Det kan man heldigvis ikke sige om miljøet. Det er fantastisk. Ingen bebyggelse af betydning, en fantastisk natur og beplantning, masser af fugleliv, og vi så flere ørne på vores runde. Man gør virkelig meget for at bevare det miljø, som er berømt i hele verden.
Miljø fortjener 5 golfbolde.

Restaurant
Valderramas klubhus og restaurant blev ombygget til Volvo Masters i november 2002. Restauranten er åben for spisning torsdag og fredag aften, og der er buffet hver søndag. Du må hverken ryge eller bruge mobiltelefon i baren og restauranten.

Priserne er noget høje, men kvaliteten er virkelig i orden.
Restauranten fortjener 4 golfbolde.

Medlemmer og greenfee gæster
Valderrama skal være glad for at mange golfspillere siger, at denne bane skal du spille, for det giver prestige. Hvis man sammenholder det med priserne, hænger det ikke sammen. Det er Valderrama ligeglad med, for de vil kun have et begrænset antal greenfee gæster, nemlig 36 spillere pr. dag.

Stig Wiberg


Club de Golf Valderrama
Avda. de los Cortijos s/n - 11310 Sotogrande-San Roque, Cadíz
Tel: 956 791 200 - Fax: 956 796 028
greenfees@valderrama.com - www.valderrama.com

Priser til september 2007
Green fee hverdage : 260 euro
Green fee week-end : 290 euro
PGA pro.rate : 180 euro
Caddy: 50 euro
Buggy : 55 euro
El trolley : 25 euro
Trolly : 8 euro
Leje af køller : 50 euro

Vurdering
Banen : 4 bolde
Service : 2 bolde
Miljø: 5 bolde
Restaurant: 4 bolde

Kørsel
På kystvejen N-340 er der afkørsel ved km. 132 mellem Sotogrande og San Roque. Kig efter skiltene.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2007
Solkysten - Maj 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga