
Listen over sygdomme, som kaffe kan forebygge, er efterhånden ret lang. Dog skal det være filterkaffe – ikke stempelkaffe eller espresso.
Ta’ du bare en kop til
Skrevet af Solkysten
Kaffe har i tidens løb fået skylden for mange ting, blandt andet at hæmme væksten og forårsage hjertesygdomme og kræft, ...
Et dagligt forbrug på tre til fire kopper af den mørkebrune væske kan nedsætte risikoen for Parkinsons syge, diabetes, Alzheimer’s, nyresten, galdesten og en række kræftformer, hedder det nu.
Man ved ikke nøjagtig, hvilke mekanismer, som er afgørende for kaffens beskyttende virkning, men det har vist sig, at drikken er forbløffende rig på stoffer med antioxidant-virkning, der beskytter cellerne i kroppen.
Om du indtager din kaffe stående eller siddende er formodentlig fuldstændig ligegyldigt, men det er til gengæld ikke underordnet, hvilket form for kaffe, du vælger.
Espresso- og stempelkaffe indeholder fedtstofferne cafestol og kahweol, og de øger din risiko for hjertekarsygdomme og forhøjet kolesterol. Til gengæld er almindelig filterkaffe brygget på en elektrisk kaffemaskine (eller kaffe lavet direkte på kande, som vor mormor lavede den) et sundt valg. Filteret sørger nemlig for at tilbageholde de fedtstoffer, som ikke er gavnlige for helbredet.
Så ta’ du bare den ekstra kop, hvis trangen melder dig – det er ikke så ringe endda.
Bjørn Falck Madsen
Fordele ved kaffe
• Giver øget årvågenhed og forbedrer kortidshukommelsen
• Kan mindske risikoen for skrumpelever hos alkoholikere
• Kan modvirke muskeltræthed
• Indeholder koffein-be-slægtede stoffer (theophyllin), som kan bedre astma-symptomer i nogle tilfælde
• Ser ud til at beskytte mod en række sygdomme, herunder visse neurodegenerative sygdomme samt kræft og diabetes
Ulemper
• forhøjer blodtrykket hos folk, der i forvejen har for højt blodtryk
• forårsager søvnproblemer, rastløshed og irritabilitet
• kan forværre PMS-symptomer hos nogle kvinder
• kan hæmme fertiliteten hos kvinder, der forsøger at blive gravide
• kan forårsage halsbrand og sure opstød
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007


