
Vær opmærksom
Skrevet af Solkysten
I perioder flyder livet behageligt forbi - den ene stille og rolige dag efter den anden. Der skal ikke tages alvorlige beslutninger, og ingen problemer forstyrrer den daglige rutine.
Som følgende hændelse viser, skal man ikke lulle sig ind i tryghedsfølelsen.
En af mine venner havde anskaffet sig en fuldstændig sund og rask kat, og hun gjorde alle de rigtige ting. Katten havde gennemgået et check-up hos dyrlægen, var blevet udstyret med micro chip, havde fået ormekur og var blevet kastreret. Alle vaccinationer var ajour, inklusive den mod Feline leukæmi, som er en af de mest almindelige sygdomme hos katte.
Da Minou en dag kastede op uden nogen påviselig grund, tog min veninde det ikke så alvorligt. “Det er nok et eller andet, han har spist ude i haven”, tænkte hun. Minou fik det imidlertid ikke bedre, og da den også fik åndedrætsbesvær, kontaktede hun heldigvis dyrlægen med det samme.
En blodprøve viste at Minou havde FeL. Når en kat får sygdommen kan der ske to ting: En sund og stærk kat kan have sygdommen hele livet uden nogensinde at få problemer, men 30 pct. af sygdomsramte katte bukker under.
Desværre hørte Minou til den sidste gruppe. Der gik ikke lang tid, før han fik nyreproblemer, og så var det mest humant at aflive ham.
FeL er en kræftsygdom i de hvide blodlegemer, og den gør mod katte hvad Leishmaniosis gør mod hunde og aids mod mennesker. Den angriber immunforsvaret. Ofte vil katten dø af andre sygdomme, fordi FeL forhindrer systemet i at bekæmpe dem.
I Minous tilfælde gjorde dyrlægen den fejl at vaccinere ham mod FeL uden at have taget en blodprøve. En kat med FeL vil ingen gavn have af vaccinationen, men en blodprøve ville have afsløret sygdommen noget tidligere, og derfor skal man altid bede dyrlægen undersøge katten inden vaccination.
Viser prøven sig at være positiv, er der behandlinger, der kan lindre sygdommen og i sjældne tilfælde gøre katten i stand til at leve med sygdommen, til den kommer godt op i årene.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007


