
© Adam Borkowski, Fotolia.
Lyt til Radio Solkysten uden støj
Skrevet af Solkysten
Din danske lokalradio på FM 105 bør modtages uden besvær på Costa del Sol fra Sotogrande i vest til Nerja i øst. Man kan i flere tilfælde høre den længere ude, men det afhænger meget af de lokale forhold.
Hvis man nu bor på den nævnte strækning og alligevel har problemer - hvad så? Her følger et par enkle tips, som har hjulpet mange.
Først og fremmest skal du huske, at på FM-båndet ligger der mange kanaler. Vores frekvens ligger meget tæt op ad den engelske station Rem på FM 104,8. Det hænder, at de “skubber” lidt til os, så prøv først af alt at søge i området fra 105,0 til 105,1.
Hjælper det ikke, eller er resultatet stadig ikke godt nok, kan du foretage et enkelt eksperiment. Sæt dig ind i bilen uden for hjemmet. Stil bilradioen ind på FM 105. Går signalet godt igennem på bilradioen, er problemet lokaliseret - det drejer sig om antennen på den indendørs radio.
Mange har et ganske dyrt stereoanlæg uden antenne i stuen, og sådan kan det være svært at fange en lokalradio. Løsningen koster nogle få euro i El Corte Inglés eller lavprisvarehuset. Køb en billig FM-antenne og sæt den i stikket på radioen. Herefter bør signalet gå klart igennem.
Endnu bedre er det selvfølgelig at slutte radioen til fællesantennen, hvis der er en sådan i din bolig.
Har du stadig problemer, har WestSat lovet, at du må ringe på telefon 952 47 98 82 og bede om et gratis råd.
Til slut skal vi blot minde om den allerbedste løsning, som slet ikke er radioen, men computeren. Selv hvor radiosignalet går fint igennem, vil computeren give dig en bedre - digital - lydkvalitet.
På www.solkysten.net er du heller ikke bundet af sendetiden kl. 14-16. Du bestemmer selv, hvornår det passer dig bedst, og finder alle programmer en uge tilbage.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007


