Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Strandbar på promenaden
Strandbar på promenaden
Torre del Mar fakta

Torre del Mar er beliggende i Málaga provins i den østlige ende af provinsen mellem hovedstaden Málaga og Granada provins. Hele sydgrænsen udgøres af Middelhavet. Dette område kaldes La Axarquía (navnet er af arabisk oprindelse og betyder: Stedet øst for). La Axarquía (og Málaga provins) er beliggende i den sydlige del af den sydligste af Spaniens 17 autonome regioner, Andalusien, kystområdet i Málaga provins er kendt som Costa del Sol.

Torre del Mar er kystforstaden til La Axarquías hovedstad, Vélez-Málaga. Vélez-Málaga ligger ca. fem kilometer fra kysten inde i landet. Torre del Mar ligger ca. 30 km. øst for Málaga, 50 km. fra lufthavnen og ca. 90 km. fra skisportsstedet Sierra Nevada. Byen har ca. 16.000 indbyggere, men i turistmåneden august stiger antallet til ca. 100.000. La Baviera Golf ligger i Caleta de Vélez ca. fem minutters kørsel fra Torre del Mar og Añoreta Golf (18 huller) kun ca. 10 minutters kørsel fra Torre del Mar.

Torre del Mar er en betydningsfuld port mod havet i Vélez-Málaga kommune. Oprindelig var den en forsvarspost for Vélez-Málaga og en afskibningshavn for la Axarquías produkter. Fra det XIX århundrede har man koncentreret sig om sukkerproduktion. Familien Larios opførte en sukkerfabrik i byen (den er nu lukket, og man opfører moderne boliger på området). Denne gamle fiskerby har de seneste årtier vokset hæmningsløst, men dog kontrolleret. I dag er den en af de største turistattraktioner på Costa del Sol. Torre del Mar har hoteller, apartamentos, restauranter, diskoteker, chiringuitos (strandrestauranter), fitnes- og underholdnings-centre, såsom et vandland m.m. Ved udkørslen fra byen i retning mod Nerja ligger den mest betydningsfulde fiskeri- og lystbådehavn mellem Málaga og Motril, havnen i Caleta de Vélez.

Torre del Mars strandpromenade, som er ca. otte kilometer lang, anses for den største og flotteste på Costa del Sol. I 1998 åbnede man en ny autovía mellem Málaga og Torre del Mar, hvilket har sat yderligere skub i udviklingen. Der bygges overalt i byen, boligblokke på max. fem etager, enfamilieshuse og rækkehuse. Mange malagensere flytter til Torre del Mar og beholder deres arbejde i Málaga, idet rejsetiden mellem byerne nu kun er på 20 - 30 minutter.

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven
Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga