Flere arter rykker længere og længere nordpå, specielt insekter der åbenbart er meget påvirkelige af bare små klimaændringer, for selv om vi f.eks. i Danmark har sat den ene rekord efter den anden sidste vinter, så er der jo ikke tale om dramatiske temperaturstigninger, men altså alligevel nok til at der er kommet usædvanligt mange nye arter i Danmark.

Det samme gør sig sikkert gældende i Spanien. Formodentlig vil nye arter trække op fra Afrika, eller er her måske allerede.

En af de “nye” arter, der har gjort livet surt for haveejere i Skandinavien, er den såkaldte iberiske dræbersnegl, men nu er Den iberiske Halvø blevet frikendt. det er ikke den art, der lever her, men en art, der har mange lighedstegn, og de er ganske nært beslægtet. Hvor den så kommer fra har jeg endnu ikke fundet ud af.

I Danmark har man nu også fået besøg af en dræbergople, som er blevet observeret helt ned i Øresund, og i modsætning til andre gopler siges det, at den spiser fisk. Ja, vi får efterhånden noget at slås med.
Problemet med disse indvandrere er at de ingen naturlige fjender har. De kommer til vore farvande med ballastvand fra andre verdensdel. Selv med fly, bil og tog kommer der insekter, og på grund af de milde vintre kan de overleve.

I Spanien har man i dette forår haft invasion ved kysterne af gopler, de såkaldte brand- og vandmænd - alt efter hvor ubehagelige de er at komme i nærheden af. Kommunerne har planer om at sætte frivillige hjælpere ind med net og ketsjere for at fjerne dem fra badeområder, men kommer der en storinvasion, er det en helt umulig opgave. De kan komme i så store mængder, at det ikke engang kan lade sig gøre at fiske i områderne. For år tilbage så man aldrig en gople langs de spanske kyster.

I juni udgaven skrev jeg om Alpujarra, men jeg glemte at fortælle at jeg så rødryggede svaler. Det er et af de steder, hvor man kan se den med sikkerhed. Den har forlængede halefjer som landsvalen, lidt kortere og bredere med en tydelig rød ryg. Nu er den rødryggede svale ikke ligefrem en sjælden fugl, men det er dog ikke så ofte, men ser den. Den hører også med til de arter, der har invaderet Europa. Går vi 60-70 år tilbage i tiden fandtes den kun i det allersydligste Spanien, og har først gennem de seneste 20-30 år bredt sig så langt som Girona og er på vej ind i Frankrig. I øvrigt findens den i den østlige del af Middelhavet.
Den trækker som by- og landsvaler til Afrika om vinteren, hvorimod klippesvalen overvintere i Spanien.
En anden invasionsfugl i Spanien er tyrkerduen. Den kom til Andalusien for blot får år siden, har bredt sig sydpå langs vestkysten. Det går utroligt stærkt, og desværre ser det ud til at den udkonkurrerer turtelduen, som mindskes i antal.

Nu er fuglesangen ved at forstumme, men der er sang fra visse arter, og stort set kan man høre strofer rundt omkring næsten hele året. Ikke så kraftigt som i ynglesæsonen, men alligevel en glæde at lytte til.
Frøerne i dammen blev ikke til mange i år - blot et par stykker - givetvis på grund af tørke. Ganske vist er vandforsyningen efter sigende reddet, fordi vi har fået nedbør svarende til 97 pct. af normalen, men den nedør, der faldt i vinterhalvåret, kom for en meget stor dels vedkommende i efteråret, og vi har haft lange tørkeperioder ind imellem, så ingen tvivl om at naturen tørster, selvom menneskene nok skal få slukket tørsten. Tænk på dyrene - du som har have. Lad vandbadet være fyldt hver dag. Fugle, dyr og selv insekter bliver tørstige.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---