
Den unge grib får endnu ikke lov at deltage i opvisningerne, for den har meget at lære endnu – og er lidt genert!
Grib og charmetrold
Skrevet af Solkysten
Oppe på toppen af Benalmádenas Calamorro-bjerg ligger der en børnehave.
I fjor udvidede svævebanens fugleopvisningspark med ”børnehaven” til rovfugle, og her er det for første gang i Andalusien (og muligvis Spanien) lykkedes at få en af de store gribbearter (Gyps fulvus) til at yngle i fangenskab.
- Det svære er at fodre ungen, fordi maden først skal fordøjes af en voksen grib. Vi må ned i maven på dem og hente det op, hvis de ikke selv kan finde ud af det, fortæller Nicolás Jurgen.
Junior hilser på ham med noget, der helt forbløffende minder om en menneskebabys klynken. Og man vil i det hele taget have en meget bedre mening om gribbe efter at have besøgt rovfugleparken i næsten 800 meters højde for enden af svævebanen, der starter ved Tivoli langt nede.
Nicolás Jurgen leder de to daglige opvisninger af rovfuglene, der kan dresseres til de mest forbløffende ting. En høg hopper fra den ene tilskuers hoved til den næstes, og en kongeørn styrtdykker med næsten 300 km i timen efter en godbid. En af de yngste tilskuere får lov til at fodre fuglene med slangebøsse. ”Sig pænt farvel til dine forældre – det er måske sidste gang, du ser dem,” advarer Nicolás Jurgen, der sammen med humoren også får plads til en en masse saglig information (på spansk og engelsk) om de truede arter, som trives på bjerget med den fantastiske udsigt over bugten.
Fugleopvisningerne finder sted kl. 13 og 18 hver dag.
![]() |
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2007



