Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Hundemad
Skrevet af Solkysten
Hundeejere spørger mig tit hvor ofte de bør fodre deres hund, og hvilken type hundemad er den bedste.
Jeg er altid glad for at give råd og vejledning. For det første fordi der er alt for mange overvægtige hunde, og for det andet er rigtig mange typer foder.

Jeg synes ikke det er så vigtigt, om man fodrer sin voksne hund en eller to gange om dagen. Det kommer an på ens daglige rytme. Det vigtige er at være konsekvent, så hunden får mad på det samme tidspunkt hver dag.

Hvalpe og gamle hunde har bedst af at blive fodret tre gange om dagen. Hvornår en hund er “gammel” kommer helt an på racen. En boxer er gammel, når den er otte år, mens en foxterrier på 15 stadig er i sin bedste alder. En tommelfingerregel er at små hunde som regel bliver ældre end store hunde.
Mængden af foder er altafgørende. Man gør ikke dyret en tjeneste ved at overfodre. Fede hunde har større risiko for hjerteproblemer og andre sygdomme. De bliver hurtigt stakåndede og nyder ikke deres gåture. Man udsætter også sig selv for flere dyrlægeregninger.

Hvor meget mad, hunden skal have, kommer også an på livsstilen. En hund, der får meget motion, spiser mere end en, der lever et stille liv i en lejlighed og kun bliver luftet kortvarigt. Gamle hunde spiser som regel mindre end unge.

Det man aldrig må gøre er at fodre hunden, til den ikke kan spise mere. Man skal heller ikke lade maden stå og fylde op med frisk mad. Jeg råder som regel folk til at prøve sig frem. Lad hunden spise så meget den kan et par gange, mens man noterer hvor meget mad, den får. Derefter regner man den optimale dosis ud ved at give to trediedele af den mængde. Det er ikke nogen videnskabelig udregning, men en udmærket målestok.

Med hensyn til typen af mad, vil jeg starte med det, man ikke skal give - nemlig madrester. Menneskets mave er meget forskellig fra hundens, så man ender sandsynligvis med at få problemer. Man kan godt give hunden et kødben i ny og næ - det renser dens tænder - men aldrig ben, der splintrer som f.eks. kanin- eller kyllingeben.

Man skal gøre op med sig selv om hunden skal have tørfoder eller dåsemad. Tørfoder er nemmere at transportere og holder længere. Man skal blot være opmærksom på, at det skal være fuldfoder og ikke et mærke, der skal blandes med dåsemad. Hunde er normalt tilfredse med tørfoder, men man kan en gang imellem glæde den med at blande lidt dåsemad i.

Jeg kan ikke anbefale noget bestemt mærke. Hundefoder findes i utrolig mange variationer. Køb et anerkendt mærke, er det bedste råd jeg kan give.

Der findes også speciel diætmad, man som regel køber hos dyrlægen. Det kan man bruge, hvis hunden har problemer, og dyrlægen anbefaler det. Der er egentlig ingen grund til at købe dyr diætmad, hvis hunden er sund og rask.

Af Peter Harrison
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2007
Solkysten - August 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga