
Lækkert grillkød får tænderne til at løbe i vand, men de høje temperaturer i grillen har vist sig at udvikle kræftfremmende stoffer i kødet. Disse stoffer (stegemutagener) kan effektivt bremses med marinader, der indeholder krydderurter som rosmarin og ti
Krydderurter gør grillkødet mere sikkert
Skrevet af Solkysten
Er der noget mere lækkert end et stykke velgrillet kød serveret med en grøn salat en varm sommeraften på terrassen?
Antioxidanter
Det er hovedsageligt basilikum, mynte, rosmarin, salvie, sar, oregano og timian, som er interessante, og det skyldes, at de fleste af disse krydderurter har et højt indhold af tre meget potente antioxidanter – carnosinsyre, carnosol og rosmarinsyre – som uskadeliggør stegemutagenerne.
Vi taler ikke bare om et almindeligt husråd her, urternes virkning er faktisk blevet efterprøvet videnskabeligt. En gruppe forskere penslede grillkød med forskellige købe-marinader, inden kødet kom på grillen, og herefter målte de sig frem til, hvor effektivt disse grill-marinader var i stand til at hæmme stegemutagenerne. Det lykkedes med en kombination af rosmarin og timian at reducere HCA-indholdet i kødet med hele 87 pct, hvilket er et ganske imponerende resultat. Marinader med andre krydderurter i (for eksempel oregano, timian, hvidløg og løg, eller oregano, hvidløg, basilikum, løg og persille) havde næsten lige så stor en effekt, men det var altså rosmarin-timian-kombinationen, der løb med sejren.
Simpelt og velsmagende
Vi kan med andre ord gøre grillning langt mere sikker – og samtidigt mere velsmagende – med en håndsrækning fra naturen. De nævnte krydderurter kan, hvis man altså foretrækker dem helt friske, dyrkes i haven og høstes til eget forbrug. Opskrifter på marinader kan man så finde på internettet og fremtrylle i køkkenet. Alternativt kan man finde færdigfremstillede marinader i butikkerne – klar til brug.
Bjørn Falck Madsen
C-vitamin yder god kræft-beskyttelse
Et højt indtag af C-vitamin (ascorbinsyre), som findes i store mængder i blandt andet frugt og grønt, eller kan indtages sideløbende i pilleform som tilskud til kosten, har ligeledes en beskyttende virkning mod stegemutagener. Man kan også anvende citronsaft i marinaden, hvilket er med til at mindske grillningens potentielle skadevirkning.
C-vitamin er vandopløseligt og udskilles af kroppen, hvis man får vitaminet i doser, som er højere, end organismen har behov for. Det betragtes som et af de allermest sikre vitaminer overhovedet. C-vitamin har afgørende betydning for kroppens immunforsvar, især dannelsen af de såkaldte T-lymfocytter.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2007


