Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Naturen på Isaberg er formidabelt.
Naturen på Isaberg er formidabelt.
Øst–vest – Isaberg er bedst
Skrevet af Solkysten
Golfanlægget består af to 18-hullers baner. Det ligger i en utrolig smuk natur med udsigtspunkter til søer, skov og fjeld, og så er det helt fri for nogen form for støj.
Isaberg finder man ca. 140 km fra Gøteborg, inde i landet. Et par km fra banen ligger Isaberg Fritidsby, som også rummer et mindre skianlæg, og her kan man indlogere sig til meget rimelig penge i en af hytterne, som er af forskellig størrelse til to, fire eller flere personer.

Få minutters kørsel fra fritidsbyen ligger den lille by Hestra, hvor du kan handle, hvis du selv vil lave mad i hytten. Ellers har du mulighed for at spise i Hestra, fritidsbyen og selvfølgelig i klubhuset på golfbanen. Klubhuset er stort, lyst og rummeligt med en rigtig god betjening og god mad.

En velassorteret proshop er der også. Her er alt hvad du behøver, så du ikke går ned på materiellet!
En ting som slog mig meget var, at der var en udsøgt service. De var godt nok flinke de svenskere. Du kan få vejrmelding fra time til time, og hvis der kommer regn, kan du udsætte din tee time. Der ligger alle mulige former for information om banen, ophold, aktiviteter i nærheden og meget mere.
Du kan fint tage hertil med familien. Der er mange forskellige aktiviteter for børnene, hvis de ikke spiller golf.

Så Isaberg kan både bruges til golfnørder og til en familieferie, hvor golfen er en biting.
Der er også mulighed for at leje et hus direkte ved golfbanen. Det så vældigt hyggeligt ud, men der var altså kun det ene.

Og så til det spændende: du kan altså få green-fee, frokost og ophold for det samme beløb, som det koster at spille en dyr bane i Danmark. Det er da rørende.

Banerne
Vi startede med at spille Isaberg Vest, og det er altså en fantastisk smuk og noget vanskelig svensk parkbane. Der er altså mange træer i Sverige, men sikke naturoplevelser og udsigter. Uha, nogle gange kunne man helt glemme at spille golf (og det sker altså sjældent for mig).
Der er næsten lidt spansk over banen, hvor man nogle gange slår over dybe kløfter og også skal slå til en lidt hævet green.

Vi blev fortalt at Vest skulle spilles først, for Øst var den bedste bane. Det syntes vi nu ikke. Vest syntes for os en smule sværere og som sagt med meget smuk natur - smukkere end Øst.

Fairways har en rimelig bredde, greens er gode, omend de ud fra spanske forhold godt kunne være lidt hurtigere. Og så er alt klippet med en neglesaks. Det er svært at sætte en finger på et sted som ikke var i orden.

Østbanen starter med en lille konditionstur op til første tee, som er et lidt vanskeligt hul, typisk spansk, med hældende fairway og et langt andet slag op til en hævet green. Jeg måtte da også starte med en boogie og koncentrere mig om at få vejret igen!

Østbanens første ni huller er rigtig gode som en parkbane. Hullerne ligner dog af og til hinanden lidt, men er stadig gode og der skal også tænkes strategisk ind i mellem.

Det gælder især hul 9, som er et snævert par 4 hul med dogleg højre, og hvor green ligger langt nede. Det er banens sværeste hul, så pas på!

De sidste ni huller syntes vi var væsentlig bedre med meget varierende huller og igen smukke udsigter over sø, skov og fjeld. Her er et lille par 3 hul, ca. 130 meter. Du står højt oppe og skal slå ned mod green, bunker foran til venstre, og sø lige bag green. Det bør være et nemt hul, men med lidt vind, eller hvis du fejlkalkulerer højdeforskellen - ja, så får du sved på panden.

Smukt, smukt, smukt og vær glad hvis du går derfra med et par.
Østbanen var i samme stand som Vest, så ud fra en standsmæssig betragtning var det altså en ren fornøjelse at spille banerne.

Efter runden er det dejligt at sidde på terrassen i klubhuset på første sal og få sin kaffe med kage (til 17 svenske kroner) og se golfspillerne komme ind ad Vestbanens 18. hul!

Søren Sehested
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2007
Solkysten - Oktober 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga