Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Peter Jacobsen og hans kone Claudia.
Peter Jacobsen og hans kone Claudia.
Et ægte dansk koncept
Skrevet af Solkysten
BoConcept ser store muligheder i Málaga. Den første butik åbner i december, og flere er på vej
At Danmarks mest globale møbelkæde BoConcept kommer til Costa del Sol samtidig med IKEA, er måske nok en tilfældighed, men meget passende.

BoConcept har aldrig skjult, at den svenske koncern brød vej for dem på det spanske marked, hvor kunderne ikke kendte ideen med møbler, som folk selv samlede i hjemmet.

Det kan godt være svært at forklare den første gang - specielt når møblerne ligger i den højere kvalitetsgruppe, forklarede virksomheden, da den åbnede sin første butik i Madrid. I dag er der 39 butikker i Spanien, som er et af de lande uden for Danmark, hvor kendskabet til BoConcept er størst.
- Nu bliver det endnu større, bebuder Peter Jacobsen, som i begyndelsen af december åbner dørene til Málaga-provinsens første BoConcept. Den ligger på “møbelvejen” - Carretera de Mijas - mellem Fuengirola og Mijas.

Siden har han og partnerne planer om at fortsætte til Marbella - gerne til La Cañada centret - og til Málaga centrum, hvor de er i fuld gang med at kigge på de mange spændende muligheder.
- Vi er en gren af BoConcepts spanske selskab, en gruppe danskere, som ser et stort potentiale i en provins med positiv udvikling, siger Peter Jacobsen, som har BoConcept i blodet.

I flere år var han ansat i det danske moderselskab og med til at starte adskillige butikker, blandt andet i Sydamerika.

- Den tid gav mig en masse erfaring, for som konsulent var min opgave at hjælpe andre i gang med deres butik. Så en dag sagde jeg til mig selv: Nu må det altså være på tide, du starter din egen butik.
Sammen med sin kone Claudia og to medinvestorer lagde han en treårsplan for Málaga, hvor de ikke er i tvivl om, at de fleste kunder vil være spaniere.

- Tilfældigvis bor der en meget stor gruppe udlændinge i området, og dem byder vi selvfølgelig varmt velkommen. Men den vigtigste målgruppe er det spanske marked, siger Peter Jacobsen.

Konceptet bag BoConcept
Bag den danske møbelsucces ligger der en filosofi.
Tilpassede og koordinerede livsstilsprodukter til fair priser. Tilpassede, fordi møblerne kan vælges i forskellige farver, materialer og størrelser, der passer til kundens ønsker og drømme. Koordinerede, fordi firmaet har en holistisk filosofi, når sortimentet udvikles og designes.

BoConcept er en designvirksomhed med egne, arkitekttegnede produkter, men til fair priser, hvor de fleste kan være med. Peter Jacobsen tilføjer: - Besøg en af vores forretninger, og du vil mærke, at vi brænder for sagen. Vi har indretningskonsulenter, der virkelig interesser sig for at finde den bedste løsning til kundens hjem, siger Peter Jacobsen, der i starten af næste måned tager imod kunderne i provinsens første BoConcept.

Henrik S. Andersen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2007
Solkysten - November 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga