Et sidste farvel, kære Jytte. Det var med stor sorg at vi fik meddelelsen om Jyttes død. Vi vidste jo, hvor alvorlig hendes sygdom var, men klamrede os til håbet om et mirakel. Det kom desværre ikke.
Efter fire år her på kysten traf vi Jytte, hendes mand Leif og sønnen Erik i forbindelse med, at de i 1981 begyndte udgivelsen af Månedsmagasinet Solkysten. Bekendtskabet udviklede sig - ikke mindst på grund af Jytte - til et varmt venskab. Dette blev yderligere udbygget, da Jytte og Leif betroede mig jobbet at redigere Solkystens kulturstof.
Jytte var et varmt og kærligt menneske, i hvis samvær man følte sig tryg. men Jytte havde også sine klare meninger og sine meningers mod. Hun meldte i klart sprog ud, hvis hun syntes nogle af hendes nærmeste eller hun selv blev dårligt behandlet - og det skabte respekt om hende.
Jytte var også en formidabel værtinde og meget kreativ. Eksempelvis kan nævnes hendes julemiddage og sommerfester for Solkystens medarbejdere (med vedhæng). Solkysten var i Jyttes optik ikke bare en medievirksomhed, men een stor familie, og derfor skulle disse sammenkomster ikke finde sted på en upersonlig restaurant, men i Jytte og Leifs dejlige hjem.
Med Jytte og Leif havde vi gennem årene mange rejser rundt i det dejlige Spanien, som vi alle fire elskede at bo i. Vi havde længe talt om en rejse til Portugal. Den blev ikke til noget - for den sidste rejse tog Jytte på alene.
Vores tanker går til dig Leif og hele familien. Vi ved at Jyttes død har skabt et uoverstigeligt tomrum, men vi håber og ønsker for dig og dine, at I snart igen vil finde en mening med dagligdagen. Det er vi sikre på, at Jytte også vil bifalde.
Æret være Jyttes minde.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---