Hvis nogen troede, der atter var ro om byplanlægningen på Costa del Sol, kan de tro om igen.
På hele vestkysten raser de konservative borgmestre mod den socialistiske autonomregerings forsøg på at forhindre en gentagelse af katastrofen i Marbella med udnævnelsen af en særligt kommitteret, der skal føre tilsyn med at folkevalgte og bygherrer overholder loven fremover.

En ”politisk kommissær” siger Ángeles Muñoz (Marbella). Fuengirolas Esperanza Oña, der savner sans for ordenes værdi, snakker om ”gestapometoder”.

Det er imidlertid klart, autonomregeringen i Sevilla ikke stoler på de lokale borgmestres evne til at få korruptionen under kontrol i kystens store pengemaskine, byggeindustrien. Den særligt kommitterede er en figur, der kun etableres på Costa del Sols vestkyst. Med hjemsted i Marbella skal den kommitterede desuden føre tilsyn med udviklingen i Benalmádena, Mijas, Fuengirola, Ojén, Benahavís, Istán, Estepona, Manilva og Casares.

Revanche
Det er også muligt at tolke den kommitterede som socialisternes revanche for det smertelige nederlag ved kommunalvalget i Marbella. Blot et halvt år efter valget er den lokale partiafdeling midt i en ny krise. I oktober var PSOE’s tvangudskrevne topkandidat Paulino Plata så dødtræt af rollen som oppositionsleder, at han forlod byrådet og en by, som aldrig havde interesseret ham.

Til gengæld kom málaga-advokaten Diego Martín Reyes ind ad bagdøren som særligt kommitteret.
Diego Martín Reyes er en gammel bekendt af Marbella. Han stod i spidsen for det ikke-folkevalgte byråd, efter at det gamle og korrupte bystyre i fjor blev sat fra styret med et lovindgreb. Politisk smålighed forhindrede dengang de konservative i at anerkende Reyes’ dygtige arbejde på at sanere kommunen og forberede en ny demokratisk etape. I dag har de konservative i det mindste en grund til deres mistro, fordi figuren med den særligt kommitterede nemt kan ligne PSOE’s nye borgmesterprojekt op til næste kommunalvalg.

Efter skik og brug ved den slags lejligheder er Reyes tiltrådt sit nye job med en udtalelse om, at han er en medspiller til kystens borgmestre, ikke en modspiller. Interessekonflikten er dog klar, fordi byplanbeføjelserne er spanske borgmestres kæreste eje - kilden til kommunernes største indtægter.

Økonomisk afhængighed
Med eller uden korruption har kommunernes økonomiske afhængighed af byggeriet gjort borgmestrene alt for lydhøre over for byggeindustriens interesser.

Mange bygherrer har vænnet sig til at tromle deres projekter igennem på tværs af love og sund fornuft, uden andre hensyn end deres egen profit. Efter skandalen i Marbella holdt byggeindustrien i nogle år en lavere profil udadtil, men på det seneste er personer som brancheformanden José Prado draget i leding med udtalelser om autonomregeringens ”juridiske galimatias” - det som autonomregeringens repræsentanter kalder respekt for spillereglerne og nødvendigheden af samfundsplanlægning.
Presset fra byggeindustrien - og kommunerne - er så meget større, fordi byggekrisen i forvejen har medført et fald på 40 pct. i nybyggeriet inden for det seneste år.

Selv om egnens konservative borgmestre er dem, som åbent angriber Reyes, har de uden tvivl socialistiske kolleger - f.eks. i Estepona - som heller ikke er begejstret ved udsigten til mere kontrol.

En ny storby
Udover sin mest kontroversielle funktion – rollen som ”politimand” – får Reyes en vigtig funktion som koordinator af den nye regionalplan POT. I virkeligheden er det to sider af samme sag. Regionalplanen skal forvandle vestkystens kaotiske byer og urbanizacioner til et sammenhængende storbyområde med fælles servicefaciliteter for en million indbyggere.

Reyes nævner forlængelsen af kystbanen fra Fuengirola til Estepona som det vigtigste af de igangværende projekter. På den miljømæssige front er han parat til at slås for kysten:
- Vi har stadig kyststrækninger, som ikke er blevet ødelagt. Så vidt muligt skal vi genvinde andre kyststrækninger, der i nogle tilfælde er berøvet offentligheden på uregelmæssig vis, lyder det – i visse ører truende – fra vestkystens nye særligt kommitterede.

6000 indvendinger i Marbella
I Marbella er den offentlige fremlægning af byplanen - kommunens første lovlige regulering af byggeriet i 17 år - i øvrigt slut med et enormt antal indvendinger fra de berørte borgere.

Byplanen medfører en lovliggørelse af 18.000 ulovlige boliger på bygherrernes bekostning. Disse skal betale erstatninger for deres overtrædelser af byggereglementet, så kommunen kan etablere grønne områder og servicefaciliteter. Problemet er - anfører 6000 borgere i deres indvendinger - at kompensationerne kommer til at hvile på personer, som i god tro har købt de ulovlige boliger, hvis bygherrerne løber fra deres forpligtelser.

Både kommunen og autonomregeringen erkender, man bør søge at hjælpe boligkøbere i denne situation - inden for det muliges rammer, tilføjer autonomregeringen, der ikke vil acceptere lovliggørelsen uden kompensationer.

Problemet kan trække byplanens vedtagelse ud. Tidsplanen lyder, den skal midlertidigt vedtages i starten af 2008, hvorpå den endelige vedtagelse kan finde sted til sommer.

Boligkøbere til retten
På det vigende boligmarked forsøger hundreder af boligkøbere med rettens hjælp at annullere deres kontrakter om køb af de ulovlige byggerier i Marbella. Domstolene har afsagt de første - og modstridende - kendelser: Nogle købere har fået medhold, andre afslag.

En højere instans kommer til at fastsætte betingelserne for at slippe ud af en kontrakt med bygherrer, der har blæst på lov og ret i samarbejde med korrupte lokalpolitikere.

pod.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---