
Hvem skal have Årets Buket?
Skrevet af Solkysten
For fjerde gang skal Årets Buket uddeles, og som altid på denne årstid beder vi læserne indstille kandidater til Solkystens ærespris.
Hvert år har der været mange at vælge imellem, det er jo glædeligt, selvom det også har medført ”uretfærdigheder”, når oplagte kandidater blev forbigået. Nogle indstillere er stædige og sender de samme forslag det følgende år. Det har før givet resultat, redaktionen er opmærksom på den fortjeneste, det er at optræde på kandidatlisten år efter år.
Vi skal have skriftlige og begrundede forslag i hænde senest ONSDAG DEN 14. NOVEMBER. Forslagene kan sendes på mail (solkysten@solkysten.net) eller fax (952 46 28 22). De kan naturligvis også sendes med post (mærk brevet ”Årets Buket”) eller afleveres direkte på Solkystens redaktion i Fuengirola.
Læg hovedet i blød – ideen med Årets Buket er at skabe opmærksomhed om en god sag, som kan inspirere os alle i den tilstødende julemåned.
2004: Ellen Magrethe Hauge,
frivillig tolk på sygehuset
”Jeg mødte hende første gang for seks år siden, da jeg vågnede op efter en kompliceret operation. Mit navn er Ellen, er der noget, jeg kan hjælpe med? spurgte hun.”
2005: Johan Jørgensen,
dyreværnsforeningen P.A.D.
”Han fortjener rigtig mange roser for sin vedholdenhed, når det gælder kampen for vigtige sager om miljø og dyrevelfærd.”
2006: Margrethekirken
”Kirkens team gør et stort, stort arbejde for at skabe et dejligt center for såvel kirkelige handlinger som kulturelle oplevelser og socialt samvær.”
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2007


