
Jørn Sørensen lægger planerne frem den 24. november. Foto: Natascha Berg Madsen.
Ny klub vil styrke nordisk samhørighed på kysten
Skrevet af Solkysten
Der er massevis af danske, norske og svenske klubber på Costa del Sol, men ingen skandinavisk klub –
Den skal ikke ses som konkurrent til de eksisterende nationale klubber, men som et supplement, understreger han. Nye fritidstilbud skal kombineres med en styrkelse af den nordiske samhørigshedsfølelse i udlandet. Den sag ligger Jørn Sørensen på hjerte, hvad der nemt kan forklares med hans egen baggrund. Han er dansker, men uddannet som socialpædagog i Norge, hvor han har arbejdet i næsten 20 år. Efter pensioneringen flyttede han i fjor til Costa del Sol, hvor han i de sidste fire måneder har haft travlt med planerne om den nye klub.
Rent organisatorisk er ”Para Todos” en paraplyorganisation, der en gang om måneden – den sidste lørdag – vil invitere alle medlemmerne til informationsmøde, fulgt af middag og dans med levende musik. Det skal foregå i den norske restaurant Regina i Fuengirolas havn.
Derudover kan ”Para Todos” i princippet rumme lige så mange aktivitetsgrupper, som der er efterspørgsel på og kontaktpersoner til. En kontaktperson er den ansvarlige for aktiviteter og økonomi i en gruppe. Vedkommende påtager sig kort sagt størsteparten af ”slæbet”, og på forhånd har Jørn Sørensen kontaktpersoner til grupper i musik, mad, whist, massage og yoga/pilates. Der bliver desuden en ”byttegruppe” og en ”handyman-gruppe”. Selv vil han udover paraplyorganisationen stå for en svømmegruppe og en rejsegruppe, som han også håber at have på plads til mødet i denne måned.
Lørdag den 24. november åbner foreningen første gang dørene i Regina, hvor prisen for entré og middag er ti euro for medlemmer (de ti euro i årsabonnement løber først på fra 2008). Jørn Sørensen skal have tilmelding senest den 20. på telefon 615 25 44 48, og da der højst er plads til 80 gæster, opfordrer han interessede til hurtig tilmelding.
Er der nogen, som har lyst til at blive kontaktperson i andre grupper, venter han selvfølgelig med særlig spænding på at høre fra dem. Hver søndag kl. 15 kan man i øvrigt møde ham personligt i restaurant Regina.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2007
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2007


