LANDEFAKTA

Areal: 505.957 km2.
BNI/capita (2003): ca. 16.972 Euro.
Forfatning: Den spanske forfatning af 27.12 1978 fastsætter, at Spanien er et parlamentarisk monarki.
Hovedstad: Madrid.
Indbyggerantal: ca. 42,5 millioner.
Officielle navn: España.
Religion: Katolsk.
Sprog: Castiliansk(spansk) samt catalansk, baskisk, valenciansk og galicisk i vedkommende regioner.
Valuta: Euro.
Vækst i BNI (2003): 2,4%
Statsoverhoved: Kong Juan Carlos I.
Regeringsleder: Ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero (Socialistpartiet – PSOE).
Udenrigsminister: Miguel Àngel Moratinos (Socialistpartiet - PSOE).

Parlamentet (Cortes) består af to kamre valgt for 4 år: en kongres (deputeretkammer) og et senat. Regeringen er kun ansvarlig over for Kongressen. Efter valget den 14. marts 2004 har Kongressen følgende sammensætning: Det Spanske Socialistiske Arbejderparti (PSOE) 164, Folkepartiet (PP - konservativt) 148, Katalanske Koalition (CiU) 10, Det katalanske republikanske parti (ERC) 8, Baskiske Nationalistparti (PNV) 7, IU (venstrefløjsparti) 5, Kanariske Regionalparti (CC) 3, Galiciske Nationalistparti (BNG) 2, Andre, bl.a. regionale partier 3. I alt 350.

Spanien er opdelt i 17 autonome regioner, som har ganske betydelige kompetencer. Disse autonomier vælger hvert fjerde år eget parlament, som udpeger en lokalregering. De 17 autonomier er opdelt i 50 provinser. Dertil kommer to autonome byområder, Ceuta og Melilla på Afrikas nordkyst.

Udenrigspolitisk situation:
Spanien har siden 1986 været medlem af EU og har stået for en integrationssøgende linie. Skiftende regeringer har tilstræbt at give Spanien en fremtrædende placering, som i videst muligt omfang svarer til de andre store EU-landes. Spanien var et af nøglelandene i forbindelse, med at den nye europæiske Forfatningstraktat kunne vedtages af EU’s stats- og regeringschefer i foråret 2004. Zapatero indtog en mere fleksibel holdning til spørgsmålet om Spaniens stemmevægt i ministerrådet end hans forgænger (José María Aznar) havde gjort i slutningen af 2003. Der afholdes en vejledende folkeafstemning om Forfatningstraktaten i Spanien den 20. februar 2005. De to store landsdækkende partier (Socialistpartiet og PP) støtter begge et ja ved folkeafstemningen. I det kommende år vil især forhandlingerne om de kommende finansielle perspektiver for EU (perioden 2007-2013) være en særlig spansk prioritetssag, da Spanien for indeværende er et af de EU-lande, som modtager flest midler fra EU’s fonde. Dette vil i de kommende år ændre sig grundet den øgede spanske vækst samt EU’s udvidelse mod øst.

Spørgsmålet om Spaniens deltagelse i Irak-krigen og den efterfølgende genopbygning af landet har gennem det seneste år været en af de væsentligste udenrigspolitiske sager i Spanien. Mens Aznar arbejdede for et meget tæt spansk forhold til USA og derfor indgik i koalitionen mod Sadam Husseins styre, var Zapatero ikke enig i grundlaget for krigen i Irak. Som én af sine første handlinger som spansk ministerpræsident besluttede Zapatero derfor hurtigst muligt at trække de spanske styrker ud af Irak. Endvidere har Zapatero-regeringen på det udenrigspolitiske område ændret den spanske politik overfor især Cuba, Venezuela og Marokko. Spanien har således arbejdet for en opblødning af forholdet mellem Cuba og EU, som har været fastfrosset siden juni 2003.

Spanien har siden 1982 været medlem af NATO og blev i efteråret 1999 fuldt integreret i den militære struktur. Forholdet til Latinamerika og Maghreb-landene, specielt Marokko, spiller en særlig rolle for Spanien af historiske og geografiske årsager. Spaniens forhold til Marokko har de seneste år været anstrengt, men blev under Aznar-regeringens sidste dage forbedret en smule. Zapatero har arbejdet for og tilkendegivet, at forholdet til Marokko er centralt for den socialistiske regering. Det bør i denne sammenhæng tilføjes, at langt hovedparten af terroristerne bag 11. marts attentaterne i Madrid var af marokkansk herkomst. Spanien ønsker EUs engagement i Middelhavsregionen og i Latinamerika udbygget. Fejringen af 10-året for Barcelona-processens lancering (et forum mellem EU og Middelhavslandene og Israel) vil finde sted i Barcelona i slutningen af november 2005. Gibraltar har givet anledning til gnidninger i forholdet til UK, selvom der de seneste år er blevet fundet pragmatiske løsninger på flere sensitive problemer. Befolkningen på Gibraltar synes imidlertid ikke at være interesseret i en løsning med delt suverænitet. For at få gang i forhandlingerne har man lavet en nydannelse, således at også Gibraltar deltager mere selvstændigt i forhandlingerne mellem Spanien og UK.

Økonomisk situation:
Spanien er verdens 8. største økonomi og EU’s 5. største. Spanien har de seneste år haft en økonomisk vækst på mellem 2-3% af BNP, hvilket er blandt de højeste i EU, men samtidig også haft ét af de højeste inflationstal (i 2004 på ca. 3,5%). Det lykkedes for Aznar-regeringen (1996-2004) at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt og skabe balance på de offentlige finanser. I perioden 1996-2004 blev der skabt omkring 4 mio. nye arbejdspladser. Den officielle arbejdsløshed er fortsat blandt de højeste i EU. I 2003 regnes med en arbejdsløshed på omkring 11,2%. Det er især arbejdsløsheden blandt kvinder, som er høj.

Den socialistiske regering har ved budgetforslaget for 2005 meldt ud, at den agter at fortsætte den tidligere borgerlige regerings politik med stort set budgetbalance på statsbudgettet. Bl.a. for at understrege budskabet om budgetdisciplin blev Pedro Solbes udnævnt til økonomi- og finansminister (han kom fra en stilling som EU-kommissær for økonomiske og monetære spørgsmål). Solbes var som kommissær kendt for håndfast at forsvare EU-landenes opfyldelse af Vækst- og Stabilitetspagten. En pagt som Spanien indtil videre ikke har haft problemer med at opfylde. Solbes får dog en svær opgave, da Zapatero-regeringen også har meldt ud, at man ønsker at øge udgifter på det sociale område, samtidigt med at man ikke agter at øge skattetrykket. Midlerne for at få budgettet til at balancere vil bl.a. være øget produktivitet samt reduktion af produktionsomkostningerne.

EU-landene står for ca. 70 % af den spanske udenrigshandel. Latinamerika spiller en vigtig rolle for spansk økonomi, og hhv. opsving og kriser på de store latinamerikanske markeder har en direkte afsmittende effekt på den spanske børs. Spanien er efter USA næststørste investor i Latinamerika og således EU’s største investor. Endvidere har Spanien tætte handelsmæssige relationer med landene på Nordafrikas kyst, og Spanien er næststørste EU-investor i Marokko (efter Frankrig).

Turismen er fortsat Spaniens største enkelte indtægtskilde og udgør ca. 10 % af landets BNP. Terrorattentaterne den 11. marts 2004 i Madrid havde kun en kortvarig effekt på turismen. Spanien er Danmarks turistmål nr. 1, og Danmarks 9. vigtigste eksportmarked (i 2003 på 14,7 mia. DKK). Danmark har overskud på handelsbalancen med Spanien og den danske eksport til Spanien steg med ca. 19% fra 2002 til 2003.

Indenrigspolitisk situation:
Valget den 14. marts 2004 var atypisk på grund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts, kun tre dage før valget. Attentaterne, som blev udført af Al Qaeda-celler kostede 192 mennesker livet og sårede omkring 1.500. Socialistpartiet fik flest pladser i det spanske parlament og partiets leder José Luis Zapatero dannede en socialistisk mindretalsregering. Op til valget pegede meningsmålingerne på, at det hidtidige borgerlige regeringsparti PP med Mariano Rajoy i spidsen ville opnå flest stemmer. Terrorattentaterne, som havde forbindelse til islamisk fundamentalisme og Al Qaeda (og ikke den baskiske terroristorganisation ETA) bragte på ny Spaniens deltagelse i Irak-krigen øverst på den politiske dagsorden, hvilket angiveligt har været én af årsagerne til valgresultatet. Zapateros regering skal sag for sag samle flertal hos partierne til højre og venstre i parlamentet samt blandt nationalistpartierne, for at få sit politiske program igennem. Socialistpartiets tætteste støtter i Parlamentet er det venstreorienterede parti IU og det ligeledes venstreorienterede katalanske republikanske parti ERC.

Det store antal af illegale indvandrere i Spanien og den fortsatte strøm af immigranter til landet er en stor udfordring. Regeringen arbejder på at give (illegale) immigranter med fast arbejde opholdstilladelse. Spanien er pt. det EU-land, som modtager flest immigranter (Spanien står for omkring én tredjedel af EU’s samlede immigrationstal).

Spaniens største indenrigspolitiske problem har siden demokratiets (gen)-indførelse i 1975 været den baskiske terroristbevægelse ETA. ETA er fortsat aktiv, men det er gennem de seneste par år lykkedes spansk politi, herunder pga. det internationale samarbejde, at få arresteret centrale ETA-ledere og sætte organisationen under pres. Af samme grund har der ikke i over et år været gennemført ETA-attentater med dødsfald til følge, men terrororganisationen hører fortsat til den daglige realitet i Spanien. Spanien er desuden, som det første europæiske land, også blevet ramt af terrorgrupper med baggrund i det islamitiske fundamentalistiske miljø og Al Qaeda.