Ulovlig ejendomsværdiskat for bolig i udlandet
En nylig dom fra EF-domstolen om de tyske skatteregler fastslår, at det er diskriminerende (forskelsbehandling af sammenlignelige situationer), at opgøre ejendomsværdiskatten forskelligt afhængigt af, om ejendommen er beliggende i hjemlandet eller i en anden EU-stat
Ulovlig praksis fra SKAT anvendt i mange år
Denne praksis har ellers været anvendt af SKAT siden skattestoppet. Skattestoppet medførte, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset til det laveste beløb af enten 2001-niveau plus 5 % eller 2002-niveau. Denne praksis har man dog ikke overholdt overfor ejere af udenlandske ejendomme, hvor det har været handelsprisen der udgjorde beskatningsgrundlaget.
Ejendomsværdiskatten højere for boliger i udlandet end i Danmark
Der er altså tale om, at de danske regler er diskriminerende overfor personer bosiddende i Danmark med feriebolig i andre EU-lande, da ejendomsværdiskatten på en sådan bolig er højere end en tilsvarende feriebolig i Danmark.
Derfor har danskere der har købt bolig i et andet EU-land efter 2001, penge til gode hos SKAT. Dette skyldes, at man har betalt skat af en for høj ejendomsværdi, såfremt værdien er steget siden 2001
Læs mere på Dit Spanien
Tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsværdiskat for bolig i udlandet
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |



