Afgørelsen blev truffet af Landsskatteretten den 14. september 2005. En pensionist havde i henhold til Planloven mulighed for at bo i sommerhuset hele året og bibeholdt således bopæl i sommerhuset og dermed fuld skattepligt til Danmark efter sin emigration til Spanien. Han havde aldrig brugt sommerhuset som helårsbolig, selvom han havde tilladelse i henhold til loven.

Dagen før, den 13. september 2005, traf Landsskatteretten en anden afgørelse, der efter min mening kan fortolkes omvendt i relation til skattevæsenets anvendelse af Planloven. Så vi står nu med en endnu større retsusikkerhed på området. Hvornår skal/kan man anvende Planloven, og hvornår skal/kan man ikke?

Afgørelsen fra den 13. september 2005 drejer sig om en hovedaktionær, der blev beskattet i 2001 af fri bolig i selskabets hus, stillet til rådighed for ham og familien. Huset blev bygget om og udvidet i 2000 og 2001, og spørgsmålet var derfor, om huset var fuldt og reelt til rådighed for familien, så man skulle anvende de nye skematiske beregningsregler for værdi af fri bolig til rådighed. Landsskatteretten fastholdt, at det skulle man; så på grundlag af ejendommens anskaffelsessum og efterfølgende ombygningsudgifter, blev værdi af fri bolig ansat til i alt 980.781 kr., mod skatteyderens eget oplæg med en værdi af 588.707 kr.

Forskellen var simpelthen, om huset var til reel, fuld rådighed som bolig i første halvår af 2001, selvom der ikke var indsendt anmeldelse om fuldført byggearbejde før i august måned. Der forelå godt nok en ibrugtagningstilladelse den 1. februar, men da dele af ombygningen ikke var omfattet af byggetilladelsen, mente skatteyderen ikke, at der var reel, fuld rådighed i hele boligen i første halvår. Ifølge arkitekten var ombygningsarbejdet alene halvvejs færdiggjort i januar 2001. Familien havde boet i sommerhus i månederne maj–juli 2000, men havde bopæl i huset i hele 2001.

Som tidligere nævnt er hovedaktionærer nærmest landflygtige set i skattevæsenets øjne. Før 2001 blev vores skatteyder beskattet af 15.500 kr. pr. måned for hele huset, og det havde han også medregnet for 1. halvår af 2001, fordi han hævdede, at huset ikke var til fuld rådighed på grund af den igangværende ombygning. I stedet nåede Landsskatteretten altså frem til et beløb på 980.781 kr. efter de skematiske regler, svarende til godt 81.700 kr. pr. måned.

Planstyrelsen har i tidligere sager flere gange afgjort, at hvis der ikke var reel mulighed for en hovedaktionær til at bruge selskabets sommerhus til medarbejderne, skulle han ikke beskattes af muligheden for at bruge det. Men i vores nye sag har man ikke taget sådanne hensyn i betragtning.

Det virker foruroligende, at Landsskatteretten tilsyneladende skalter og valter med reglerne og anvender Planstyrelsens regler på en sådan måde, at hvis skattevæsenet får mest ud af det på den ene måde anvendes de i en sag, mens det modsatte gør sig gældende i en anden sag.
Jeg håber, at også denne sag bliver anket til domstolene.

---

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til ibkristensen@webspeed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---