På Frejas marker ligger der mere end to tusinde fredede oldtidsmonumenter, som 1800-tallets romantiske digtere og malere lærte os at betragte som nationale symboler på linie med lurblæserne og vikingerne. Men i modsætning til sidstnævnte er storstensgravene ikke noget specielt for dansk kultur.
Det ser ud til at de første arkitekter boede langt borte - i Andalusien.

For 6000 år siden gik andalusernes forfædre i gang med at bygge store og små templer, skjult under en høj af græstørv. Herfra bredte konstruktionerne med megalitter (på græsk ”store sten”) sig til resten af Europa, oplyser arkæologiprofessor Francisco Carrión fra Granadas universitet.

- Den slags fremgår af kulstof 14 analyserne, men oprindelsen skal i øvrigt ikke gøres til et patriotisk anliggende. Det har ikke engang mening at tale om et Andalusien for 6000 år siden, så lad os sige, at her på egnen indledtes en periode, som i løbet af de næste 2700 år førte til byggeriet af så berømte monumenter som Englands Stonehenge, siger han.

De fleste vil sikkert finde det rimeligt, at netop Andalusien rummer et andet af de mest berømte monumenter fra den tid. Det er Antequeras Menga, hvor Francisco Carrión og hans hold af arkæologer for øjeblikket er optaget af udgravninger.

Stor og mystisk
Hvad Peterskirken er for katedralerne, er Menga for storstensgravene: den største i Europa.
På mange måder er Menga også en af de mest mystiske. De fleste storstensgraves åbning vender mod øst, mod morgensolen. Menga er en af de få, som har en klar topografisk orientering. Når man kommer ud i dagslyset fra det underjordiske stenkammer, får man stik forude øje på Antequeras vartegn, ”Peña de los Enamorados” eller på dansk De forelskedes Klippe.

Historien fortæller at en ung maurerpige flygtede med sin elsker, en kristen slave. Da den vrede far havde indhentet dem, styrtede de i døden fra den høje klippe. Med en smule fantasi kan man godt se, at klippen ligner hovedet på den smukke Tagzona, som stirrer op på himlen ind i evigheden.
Men det er en historie fra i forgårs, målt med Mengas alen. Det vældige klippeansigt med det afklarede udtryk må også have haft en speciel betydning for de mennesker, der for skønsmæssigt 4500 år siden konstruerede gravkammeret.

Arkæologerne er ikke engang sikre på, at Menga fungerede som gravkammer, for det kan lige så godt have været et kultsted med en helt anden anvendelse. Eller en kombination af begge dele.
Arbejdet med at konstruere Menga har krævet en kraftanstrengelse ud over det normale, men har åbenbart været umagen værd.

Den største af de tilhuggede klipper, der udgør kammerets tag, skønnes at veje 150 tons. Til sammenligning vejer dækstenene i de største danske jættestuer ca. 20 tons.

- Det var primitive mennesker, men de var langtfra dumme. Når man skal bakse med store sten, er det vigtigste ikke muskelkraften, men kendskabet til de mest elementære fysiske love. Jeg minder altid mine elever om, at netop arbejdet med sten vidste datidens mennesker meget mere om, end vi gør. Alligevel er det muligt, arbejdet på Menga har strakt sig over generationer ligesom byggeriet af de store katedraler, siger Francisco Carrión.

I givet fald er det endnu et bevis på den imponerende sociale organisation af datidens samfund, for i al den tid har konstruktørerne fulgt en plan, der tydeligt nok blev lagt på forhånd.

Skjult brønd
I dag kan det synes vanskeligt at lokke flere hemmeligheder ud af det nøgne stenkammer, der er blevet registreret af skattejægere ved utallige lejligheder. De første, vi har kendskab til, var romerne. Forresten gav romerne sikkert byen dens navn (Antikaria vil sige ”den gamle”), fordi de lige som os andre lod sig imponere af Mengas ærværdige fremtoning.

Til andre tider har man dog haft et mere praktisk syn på tingene. På et tidspunkt har det store stenkammer været i brug som kostald, skønner arkæologerne af de hulrum, som kvæget har slidt ved at gå og gnubbe sig op ad væggene.

I nyere tid er det såmænd arkæologernes mere eller mindre heldige kolleger, der har bidraget til stedets forfald. Et af formålene med det aktuelle arbejde er netop at rette op på nogle mindre heldige indgreb, hvorunder Menga blev ”restaureret” - eller hvad man skal kalde det - med beton og plast.
Trods årtusinders plyndringer har arkæologerne i fjor gjort et nyt fund, der har spændt forventningen til det yderste.

Efter at have renset kammeret, så det oprindelige gulv kom til syne, fandt de omridset af en brønd i kammerets bageste del. De var forberedte på at finde sporet af en gammel udgravning, som Málagas stadsarkitekt Rafael Mitjana foretog i 1840’erne. Hvad Mitjana ikke oplyste i sit gamle skrift, var at han simpelthen havde gravet sig ned i en eksisterende brønd af ukendt oprindelse.

Siden blev brønden atter fyldt op, men nu er arkæologerne nået ned under de syv, otte meter, som Mitjana oplyser at have udgravet. Brønden fortsætter, og på bunden finder man med lidt held materiale, som giver besked om dens alder.

Tre monumenter
De megalittiske konstruktioner gjorde deres entre i Europa i slutningen af stenalderen og i starten af den periode, man i Spanien kalder kobberalderen - det vil sige en forløber til bronzealderen, hvor man fandt på at legere to bløde metaller (kobber og tin) til et hårdt og meget mere nyttigt metal.

Det var en social brydningstid. Folk blev bofaste, det gamle ligestillingssamfund begyndte at udvikle sociale klasser, og matriarkaterne afløstes lidt efter lidt af patriarkater. I den sammenhæng er det, man skal forsøge at fortolke storstensgravene.

- Bortset fra at de var begravelsessteder, har man set dem som en art landemærker, der markerede en klans ejendomsret til jorden, forklarer et andet medlem af holdet fra Granadas universitet, Teresa Muñiz.
Det har været en magtfuld klan, der gjorde Antequera til sit territorium, for få hundrede meter fra Menga ligger en anden berømt storstensgrav, Viera. I modsætning til Menga er der ingen tvivl om, at Viera først og fremmest har tjent som gravplads af den art, man kender fra så mange andre steder - blot i større format.

Kun tre km. fra Menga og Viera ligger den lige så berømte El Romeral, der er bygget i en helt tredje stil - uden tvivl mere moderne. Hvis Menga og Viera kan siges først og fremmest at være funktionelle byggerier, er El Romeral med sin falske kuppel et af de første eksempler på virkelig arkitektur, som findes i Europa.

- Lige uden for Menga har vi fundet en stenaldergrav, der synes at stamme fra perioden før Menga stod færdig. Vi er ikke sikre på, hvordan fundet skal fortolkes. Måske har der været en midlertidig boplads på stedet, mens det store stenkammer blev gjort færdigt. I fremtiden skal vi også starte udgravninger på den nærliggende Marimacho-høj, hvor der lå en boplads fra en senere periode, siger Teresa Muñiz.

Museum
Antequeras tre storstensgrave er allerede byens mest besøgte turistattraktioner, og fra november 2007 vil de for alvor få plads i offentlighedens bevidsthed med indvielsen af et nyt museum, som Junta de Andalucía opfører på nabogrunden.

Der bliver tale om et pragtbyggeri på 4000 kvm, hvor hele Andalusiens forhistorie skal præsenteres på en af dens vigtigste skuepladser, forklarer projektets ansvarlige, Bartolomé Ruiz.

Menga, Viera og El Romeral integreres i det nye museumsmiljø, som også omfatter en rekonstruktion af bopladsen på Marimacho-højen. Det hele ligger inden for nogle få hundrede meter, hvor folk kan passere til fods - bortset fra El Romeral, der ligger tre km. borte.

- Når den nye jernbane Málaga-Madrid står færdig, benytter vi det gamle jernbanespor til en etablere en direkte forbindelse mellem El Romeral og det øvrige anlæg, enten i form af minitog eller bus, lover Bartolomé Ruiz.

Fortiden kommer for alvor inden for rækkevidde i Antequera.
pod.

---

Ankomst
På motorvejen Málaga-Sevilla tager du afkørsel 126 til Antequera. I første rundkørsel drejer du til højre mod Córdoba for at finde den første af de tre storstensgrave, El Romeral. Indkørslen ligger over for Mercadona.
For at finde Menga og Viera skal du tilbage til rundkørslen og fortsætte i retning mod Antequera. Lige før indkørslen til byen ligger de to sidste storstensgrave på højre side af vejen.
Adgangen er gratis. Der er åbent tirsdag-lørdag kl. 9-18, søndag kl. 9.30-14.30. Mandag lukket.
Bemærk, at så længe der arbejdes i Menga, har publikum ikke adgang til dens indre.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---