- Jeg fik nemlig stjålet al min bagage - og mit pas - fra bagagerummet af min bil, der holdt parkeret ved hovedindgangen til Centro Idea.

Jeg pendler mellem Danmark og Andalusien for at passe mit freelance-arbejde for Solkysten - og havde vel efterhånden fået lullet mig ind i den tro, at kriminaliteten ikke var værre i Fuengirola end i Aalborg.
Nå, jeg blev smerteligt klogere dén fredag aften!

Men der sker noget forunderligt, når man sådan har været udsat for et kriminelt overgreb: Man finder ud af, at man langtfra er alene i verden. Faktisk er man pludselig blevet medlem af en slags international klub, De bestjålnes klub. Medlemskabet er gratis - hvis man ikke medregner de udgifter, man har haft i forbindelse med tyveriet. Til gengæld får man retten til at udveksle sin lidelseshistorie med alle de andre frastjålne.

Allerede på politistationen i Fuengirola, hvor jeg skulle ind og underskrive min politianmeldelse, rendte jeg ind i et ældre engelsk ægtepar, hvor han havde fået stjålet sin pung. Han havde haft den i forlommen på sine shorts, og der var lynlås på lommen. Alligevel var det lykkedes en langfingret person at liste pungen op af lommen på ham. Englænderen opdagede det - men da var tyven over alle bjerge. Det talte vi længe om...

En rar dansk butiksindehaver, som jeg talte med et par dage senere, fortalte, at hendes mand arbejdede for et af biludlejnings-selskaberne. Han kunne berette, at der med mellemrum cirkulerede suspekte folk med mobiltelefoner rundt i udlejningsområdet. Når en udlejningsbil forlod et af selskaberne, ringede de til nogen og opgav nummerplade og den retning, de kørte i. Så lå nogle af deres kumpaner og fulgte efter i neutralt udseende biler. Det var vist også samme butiksejer, der fortalte mig, at et af de steder langs kysten, hvor der bliver begået i særklasse flest indbrud i biler, er ved Euromarket i Fuengirola.

"Trækfuglene" skal jo lige have købt de mest nødvendige fødevarer, inden de fortsætter ned til deres hus eller lejlighed. Og det benytter tyvene sig af og tømmer bilen for kufferter, mens bilens ejere er inde og købe ind. Det er et rigtig godt sted for tyvene - selv om de skal være meget hurtige her på grund af den megen trafik. For det er jo yderst sjældent, at man medbringer værdigenstande som kamera og smykker, når man går i supermarkedet...

Eftersom jeg jo skulle have mig et provisorisk pas for at komme hjem til Danmark igen, indfandt jeg mig på konsulatet, hvor de meget venlige og hjælpsomme medarbejdere kunne fortælle om tasketyve på scootere. Det lød bestemt som noget, enten de selv eller deres nærmeste veninder havde oplevet. Altså: Man kommer vandrende med sin taske i hånden, som man ville gøre det i Danmark, og en scooter-kører kører op til én bagfra og river tasken ud af hånden på én. Dét er åbenbart også en meget udbredt metode.

En af de mere bizarre historier, jeg hørte, var om nogle bekendte til en, jeg talte med. Her var en bande østeuropæiske tyve brudt ind i lejligheden ved at bore et hul i vinduet ind til soveværelset og pumpe en gasart ind - muligvis lattergas - der fik folkene i soveværelset til at gå ud som et lys. Herefter brød tyvene ind i lejligheden, og ifølge min kilde var det kutyme, at de tog familiens bilnøgler, så de i ro og mag kunne fylde bilen med lejlighedens værdigenstande og herefter forlade den bedøvede familie. "Det må være et spørgsmål om tid, før de får givet en familie så meget gas, at de rent faktisk dør af det", fortalte min kilde med bekymring i stemmen.

Men lige netop i det her tilfælde skete retfærdigheden faktisk fyldest. Tyvene brød nemlig ind - men havde ganske overset den flok hærdebrede danske golfspillere, der sov på gulvet i stuen. De greb fat i tyvene, der vist både fik læst og påskrevet på smertefuld vis...

Nu er jeg færdig med at opgøre mit tab, og forsikringsselskabet og jeg er nået frem til en slags forlig om, hvor meget jeg skal have erstattet. Jeg har også fået mit indbrud lidt på afstand og kan begynde at analysere på det.

Okay - så var det nok heller ikke drøn-smart at køre rundt med et vejkort liggende på højre forsæde. Det skriger jo til himlen, at man er udenbys fra. Og jeg er også HELT færdig med at forlade biler, der har værdigenstande liggende i bagagerummet.

Men jeg har ikke fået paranoia og går og kigger mig over skulderen hele tiden. Jeg har bare erkendt, at når man som dansker rejser ud til områder, hvor der er større forskel på rig og fattig, end vi er vant til hjemmefra, så vil kriminalitet forekomme oftere.

Men omtanke og sund fornuft kommer man langt med. Og så vil jeg i øvrigt nok foreslå de venner, jeg plejer at bo hos på kysten, at få installeret en gas-alarm. De er vist ikke så dyre...

---

Har du en kommentar? Skriv til journalist naia@texthuset.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---