Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Unge fik adgang til ryger-barer
Skrevet af Solkysten
Vi iler med en rettelse til indholdet af sidste måneds artikel om den nye antitobaks-lov.
Ved sidstebehandlingen af loven blev teksten ændret, så unge under 16 alligevel ikke fik generelt forbud mod at opholde sig på små barer (op til 100 kvm.) hvor der tillades rygning. Vores oplysning om det modsatte var altså ikke længere korrekt, da bladet kom på gaden!

Junta de Andalucía har ligesom andre autonomregeringer mulighed for at indføre et adgangsforbud for unge, men har i hvert fald foreløbig ikke benyttet sig heraf. Vær opmærksom på at reglerne kan være anderledes i andre af Spaniens 17 autonom-samfund.

I øvrigt har sundhedsministeriet oprettet en særlig info-telefon, hvor man får svar i tvivlstilfælde. I starten af januar var der op til tusinde forespørgsler dagligt, for faktisk er det ikke nemt at overskue alle lovens konsekvenser.

”Må jeg ryge i sexshoppens kabine, mens jeg overværer et peepshow?” Det er måske det mærkeligste spørgsmål, der er blevet formuleret over for info-telefonens medarbejdere. Svaret på spørgsmålet er nej – sexkabiner falder ind under lovens bestemmelser om offentligt tilgængelige lokaler af reduceret størrelse.

Virkelig mange spørgsmål vedrører forbuddet mod rygning på arbejdspladsen. Mange lastbilchauffører har til deres lettelse opdaget, de gerne må ryge på arbejdspladsen (bilens førerkabine), fordi loven ikke gælder for enhver arbejdsplads, men et ”arbejdscenter”.

Tilsvarende må vi gerne ryge i vores private hjem, mens rengøringsassistenten passer sit arbejde. Et ”arbejdscenter” skal være offentligt registreret som sådant.
Der kan være mange andre tvivl, og spanskkyndige kan selv få dem afklaret på info-telefonen. Nummeret er 901 44 54 45. n
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga