Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
El Chaparral
Skrevet af Solkysten
Ny topbane på Costa del Sol
Pepe Ganzedo, designeren af El Chaparral har lavet en golfbane der er i topklasse. Han havde et budget på ca. 35 millioner danske kroner til at færdiggøre en golfbane. Beliggenheden er otte km vest for Fuengirola mod La Cala, og El Chaparral ligger kun 700 meter fra N-340.

Mange af banens huller har en fantastisk udsigt over Middelhavet. Det er meget sjældent at man oplever en så varieret bane som denne. Der er ikke to ens huller og beplantningen med bl.a. pinjetræer er fantastisk smuk, måske vil nogle syntes at der er ”for mange træer”.

Banen er 5402 meter fra gul og 4594 fra rød og har som den eneste på Costa del Sol seks par 3 huller, seks par 4 huller og seks par 5 huller. Golfspillere med en rimelig kondition vil let kunne gå denne bane.
Banen åbner de første ni huller den 30. januar 2006 og de sidste ni den 27 februar 2006. Grunden til at den ikke får topkarakter er at banen er helt ny og derfor er fairways selvfølgelig ikke i tip top stand. Der vil nok gå et år.
Den fortjener 4 golfbolde

Miljø
Når man ser den normale bebyggelse der er rundt omkring de fleste golfbaner, er det en stor fornøjelse at spille El Chaparral. Ingen lejlighedsbebyggelser kun små spredte villaer beliggende i en vidunderlig natur.
Der er 10 km køreveje til spillere der vælger at køre buggy. Disse køreveje er placeret imellem træerne, så de indgår naturligt i banens fremragende design.
Miljø fortjener 5 golfbolde

Service
Solkystens golfskribent spillede banen som den første og oplevede for første gang at spille en golfbane uden andre spillere på banen.

Det var El Chaparrals direktør, José Luis Aranguren, der åbnede banen en enkelt dag og fortalte om de helt unikke træningsforhold der starter til april.

Der bliver drivingrange med plads til 32 spillere. Der er opsat lysmaster, så man kan træne om aftenen. 1000 kvm. vil blive brugt til putning, indspil samt bunkers omkring greenen. Der vil blive oprettet et golf academy med spanske og udenlandske pro’er, der får den nyeste teknologi til rådighed. Club de Golf Dinamarca bliver den første klub der spiller El Chaparral den 24. februar 2006, direktøren har åbnet banen denne dag, tre dage før den officielle åbning. Matchen bliver en stabelfordturnering med ”gunstart” og med Kaupthing Bank som sponsor.
Service fortjener 5 golfbolde

Restaurant
Det gamle klubhus og restaurant, der sidste gang var åben for 12 år siden, er nyrestaureret og fremstår i dag som en af de flotteste golfrestauranter på kysten.

Forpagteren er den kendte restauratør ”Salvador”, som i modsætning til de andre golfrestauranter han driver, her har anlagt en rimelig prispolitik og et godt udvalg.

Det er en restaurant der vil blive besøgt af mange ikke-golfspillende personer bl.a. på grund af en fremragende udsigt på den store terrasse.

Priserne på kaffe er 1,40 euro, 1 lille øl 2,00 euro, 1 stor øl 3,90 euro, 1 vand 1,80 euro, 1 glas vin 2,20 euro, suppe fra 4,00 euro, clubsandwich 7,50 euro, husets salat 7,40 euro, tortilla español 5,40 euro, Manchego ost 7,60 euro, spaghetti 8,20 euro, gambas pil-pil 8,80 euro, lever 13,00 euro, søtunge 16,40 euro, husets vin er Faustino VII til 12 euro.
Restauranten fortjener 4 golfbolde

Stig Wiberg

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til swiberg@terra.es

El Chaparral
Crta. N-340, km 203
29646 Mijas Costa, Malaga
Tel. 952587733 • Fax 952587744
www.golfelchaparral.com
info@golfchaparral.com
reservas@golfelchaparral.com
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga