Det er imidlertid ikke en sandhed, der bare sort eller hvid. Se nu det efterfølgende eksempel på en skatteyder, der flyttede til Frankrig. Her er selv ”de højere magter” uenige.

Han havde i 1980’erne købt anparter i tre danske K/S’er (kommanditselskaber), som investerede i skibe; så flyttede han omkring 1990 til Frankrig, hvorved hans (fulde og ubegrænsede) skattepligt til Danmark ophørte. I 1997 solgte det ene K/S sit skib, og i 1998 afhændede skatteyderen sin anpart i et af de andre K/S’er.

Skattevæsenet anså ham for begrænset skattepligtig i medfør af kildeskatteloven (KSL) § 2, stk. 1, litra d. af genvundne afskrivninger m.v. i indkomstårene 1997 og 1998. Han indbragte sagen for Landsskatteretten, der stadfæstede skatteansættelsen. Skatteyderen mente i henhold til artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig, at Frankrig havde beskatningsretten, hvilket også de franske skattemyndigheder havde tilkendegivet, da selv de mente, at de pågældende indtægter (genvundne afskrivninger på skibe i et K/S) hørte under artikel 8 om udbytter og lignende.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Nu bevæger vi os så op i de lidt højere, teoretiske skatte-luftlag; den dansk/franske overenskomst er fra 1957, hvor man ikke skelnede så nøje mellem forskellige betydninger af udtrykket ”udbytte af kommanditistbeviser”. Imidlertid siger en meget nyere modeloverenskomst fra OECD, at overskud fra et K/S med fast driftssted i Danmark skal beskattes i det land (Danmark), hvor der er fast driftssted, og overskud beskattes ikke efter udbyttereglen, som den er affattet i artikel 8 i den dansk/franske overenskomst fra 1957.

Sagen blev så indbragt for Landsretten, der gav skattevæsenet medhold. Retten udtalte, at det ikke kunne bestrides, at de K/S’er, hvori skatteyderen deltog som kommanditist, havde fast driftssted i Danmark, og at der var adgang for Danmark til beskatning af skatteyderens indtægter herfra. Sagen drejede sig således alene om, hvorvidt beskatningsretten i henhold til overenskomsten tilkom Danmark eller Frankrig.

Landsretten fandt, at Danmark havde beskatningsretten i henhold til overenskomstens artikel 4, der omhandler indkomst (herunder overskud samt genvundne afskrivninger), og at artikel 8 om udbytter slet ikke er relevant. Men det skal udtrykkeligt understreges, at der her er tale om den dansk/franske overenskomst.

Ser man på den dansk/spanske overenskomst, vil man nå samme resultat; her udtrykker overenskomsten (artikel 8), at ”fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat (Danmark), i hvilken foretagenets (K/S’et) virkelige ledelse har sit sæde”. (Kursiv indsat af forfatteren).

De dansk/franske relationer er desværre ikke helt afklaret. Professor i skatteret, Aage Michelsen, Handelshøjskolen i Århus, har kommenteret forholdet yderligere og konkluderet, at den dansk/franske overenskomst trænger til en revision på dette punkt. Frankrig anser nemlig en komplementar for ”personligt skattepligtig” af overskud fra et K/S, mens en kommanditist anses for ”et selskab”, der skal beskattes af overskuddet, som om det er udbytte fra et kapitalselskab (A/S eller ApS). Danmark derimod, er ikke i tvivl om, at et dansk K/S er et dansk, ”transparent” selskab, så kommanditisterne er skattepligtige i Danmark.

Her står vi så
Det kan kun betyde, at Landsrettens dom af 4. november 2005 bør ankes til Højesteret, og sker dette, kan det medvirke til en revision af den dansk/franske overenskomst; men husk - der skal to lande til at indgå en overenskomst, og Frankrig tog en masse forbehold på netop dette område ved den seneste revision i 2005 af modeloverenskomsten i OECD. Frankrig har principielt afvist at ændre på sin skattelovgivning på dette felt, der er uændret siden 1957, hvor overenskomsten med Danmark blev indgået.

Én ting er fransk skattelovgivning; en anden er dansk skattelovgivning.
I Danmark har vi nemlig travlt med at ændre i skattelovene. To af de vigtigste ændringer vil jeg komme ind på i kommende artikler: Den ene drejer sig om beskatning af aktieavancer, den anden om den nye skatteforvaltningslov, der afløser den tidligere skattestyrelseslov. Vi har nemlig i Danmark fået et énstrenget skattesystem, der har stor betydning for, hvordan man fremover skal opføre sig, når man er oppe at slås med skattevæsenet. Problemet er indtil videre, at skattevæsenet også er meget i tvivl. Så vi tager det stille og roligt, som man gør det i Sydeuropa.

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til ibkristensen@webspeed.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---