Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Chica nyder at være centrum i Helle og Poul Tyxens liv og deltager gerne i promoveringen af Oliver's kvalitetsfoder i trioens nye firma, Scandinavian Petfood.
Chica nyder at være centrum i Helle og Poul Tyxens liv og deltager gerne i promoveringen af Oliver's kvalitetsfoder i trioens nye firma, Scandinavian Petfood.
En hund efter godt foder
Skrevet af Solkysten
Hun hedder Chica og er en charmerende labrador-schæfer-blanding på godt tre år.
Chica har næse for godt hundefoder - og selv foretrækker hun det dansk producerede Oliver's. Og det er en vigtig grund til, at Chica's mennesker, Helle og Poul Tuxen, i dag sælger Oliver's Petfood på Costa del Sol via deres nystartede firma, Scandinavian Petfood.

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at ægteparret fra Gentofte skulle forhandle dansk kvalitets-hunde- og kattefoder i Spanien.

- Nej, Helle er oprindelig uddannet pædagog, mens jeg arbejdede som it-udviklingschef på på en stor dansk avis, fortæller Poul Tuxen.

Drømte om at flyve sydpå
Men parret tog på ferie til Costa del Sol - og faldt for området. De talte om at flytte til området en dag og måske en dag at åbne en restaurant med lækker slankemad - men det gik altså helt anderledes.

For tre år siden blev familien udvidet med Chica. Først fik hun noget andet kvalitets-hundefoder, men så skiftede familien til Oliver's - og fandt ud af, at Chica's pels blev meget flottere og blankere. Og regningerne til dyrlægen faldt drastisk.

- Nogle gode venner hjemmefra flyttede herned til San Pedro del Alcántara, og når vi hørte om, hvor dejligt de havde det hernede, trak det i os igen. Måske man kunne åbne en hundepension. Jeg kunne måske også tage mit job med herned, fortæller Poul.

Valgte at blive forhandlere
Mens Poul og Helle Tuxen gik og drømte om at flytte sydpå, ringede deres venner nede fra Costa del Sol for at høre, hvor i Spanien de kunne få Oliver's til deres labrador Noller.

- Helle ringede til Oliver's i Danmark for at spørge og fik svaret: ”Vi har ingen forhandlere i Spanien - men var det ikke noget for jeres venner dernede?” Så Helle kom glædestrålende hjem og sagde: ”Poul, nu ved jeg, hvad vi skal lave i Spanien”, fortæller Poul.

Parret tog herned sammen i marts 2005 for at foretage research, og mens de var hernede, faxede Christian Degner-Elsner, grundlæggeren af Oliver's, en kontrakt ned til dem med eneforhandling af Oliver's i Spanien.

Det lykkedes at finde dejlig lejlighed med have ikke langt fra, hvor parrets venner bor, og i juli flyttede Chica, Helle og Poul til San Pedro del Alcántara.

- Jeg var heldig i opstartsfasen. Jeg fik nemlig en god kontrakt med min tidligere arbejdsplads der gjorde, at jeg kunne arbejde for dem hernede fra i de første fire måneder. Det medvirkede til, at vi havde tid til at finde passende faciliteter til lager og få de andre ting på plads.

Har fået drømme-jobbet
Den 1. oktober 2005 var Scandinavian Petfood en realitet, og siden er det gået rigtig godt. Poul tager ud og snakker med nye kunder, og Helle hjælper med salgs- og kontorarbejdet, når hun ikke passer sit nye halvdagsjob for et dansk firma i Nueva Andalucía, der producerer og sælger kosttilskud. Og Chica - hun er naturligvis kontorhund og firmaets maskot!
- Jeg kontakter kenneler og andre steder, hvor man i forvejen bruger højkvalitetsfoder, og folk er meget positive, fortæller Poul og tilføjer:

- Cirka halvdelen af kunderne er spanske, resten er fastboende udlændinge - og ingen af dem kender Oliver's i forvejen. Vores private kunder er for det meste hundeejere, som vi har mødt, når vi går tur med Chica. Så har de fået et par gratis prøveposer med hundemad med hjem - og så ringer de og vil have mere.
- Det er simpelt hen det bedste job, jeg nogensinde har haft!

Støtter herreløse hunde
- Vi er vilde med at bo hernede, og vi er faldet rigtig godt til i San Pedro, hvor her er flere spaniere end turister, påpeger Poul, der klarer sig fint på spansk. Sammen med en kammerat drev han nemlig virksomhed i Barcelona i 80'erne. Og Helle, der har fået privatundervisning, har også kastet sig ud i det spanske.

Mens Tuxen-familien - både de to- og firebenede - er faldet til, og Scandinavian Petfood er vokset, har der også været tid til at tænke på de mange spanske hunde, der lever en kummerlig tilværelse.

- Vi har valgt at blive sponsor for flere af de organisationer, der gør et godt og nødvendigt arbejde med at tage sig af de mange herreløse hunde. De bør støttes, og det er helt logisk, at vi bidrager med det, vi kan - nemlig hundefoder, understreger Poul.

Nu drømmer ægteparret om, at også hundevenner i resten af Spanien får øjnene op for Oliver's.
- Spanske hunde fortjener et godt foder, så på sigt vil vi gerne have, at man kan købe Oliver's i hele Spanien, slår Poul fast.

Hunden får go' mad
Det er ofte sådan, at når det gælder hundefoder, hænger pris og kvalitet sammen. Ingen har lyst til at tænke på, at man fodrer menneskets bedste ven med slagteriaffald. Men det kan nemt være tilfældet, hvis man bruger et billigt foder. Foderet kan også være tilsat soya og tilsætningsstoffer, der kan give allergi.

Oliver's succes i Danmark hænger tæt sammen med det faktum, at hundefoderet ikke indeholder noget, vi ikke selv ville sætte på middagsbordet. Det kyllingekød, der er i foderet, er eksempelvis godkendt til menneskeføde - og der er ingen "animalske biprodukter" i. Det er det, vi andre kalder slagteriaffald. Der er i øvrigt heller ikke gén-modificerede grøntsager eller kunstige farvestoffer i, ligesom der kun er anvendt naturlige konserveringsmidler.

Chica mener selv, at hun er det levende bevis på, at godt hundefoder giver et godt hundeliv. Det er Poul og Helle enige med hende i.

- Vi elsker at komme ud og aflevere en pose Oliver's til en kunde, der fortæller om, hvor meget gladere og smukkere, deres hund er blevet at se på, fortæller Poul, der leverer hundefoder gratis til døren i hele området fra Málaga til Estepona. Det er kun selve foderet, man betaler for.

Naia Bang / Texthuset
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga