Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Indkomstskatten sænkes fra 2007
Skrevet af Solkysten
Regeringens lovede skattereform blev præsenteret i januar. Den vil i gennemsnit medføre en sænkelse af indkomstskatten med seks pct., når den efter planen træder i kraft i indkomståret 2007 (dvs. med virkning på selvangivelsen, der afleveres i 2008).
99,5 pct. af skatteyderne vil komme til at betale mindre i indkomstskat, men skattelettelsen bliver mest mærkbar for lav- og mellemindkomsterne, siger økonomiminister Pedro Solbes. For indtægter på under 17.360 euro løber skatterabatten helt op i 17 pct. i gennemsnit.

Indkomstskatten i Spanien er progressiv og omfatter i dag fem trin fra 15-45 pct. Efter reformen bliver der tale om en mere enkelt model på fire trin fra 24-43 pct. Selv om skatten på laveste trin øges betydeligt, bliver der tale om en besparelse for skatteyderne, idet forskellige fradrag (person-, børne-, pensionist- og invalidefradrag) også sættes drastisk i vejret. 
Selskabsskatten reduceres over en flerårig periode fra de nuværende 35 pct. til 30 pct. i 2011. For små og mellemstore firmaer (omsætning på maksimalt otte mio. euro) sænkes selskabsskatten til 25 pct. Til gengæld fjernes forskellige fradragsmuligheder i den nuværende selskabsskat.

Skatten på opsparingsprodukter øges fra 15 til 18 pct.

Tobaksskatten er også blevet sat i vejret - for anden gang inden for de sidste fire måneder! Den nye anti-tobakslov følges op af skattevæsenet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2006
Solkysten - Februar 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga