RONDA 2

Når man er vænnet til den anmassende infrastruktur, som er vokset op omkring andre turistattraktioner, skuffes man nemt ved det første syn af Pileta-grotten. For enden af en dårligt vedligeholdt gangsti står nogle få mennesker og skutter sig i morgenkulden mellem Rondabjergene, mens de venter på at guiden skal fjerne hængelåsen for gitteret foran den sorte munding.

Men der ligger en uforglemmelig oplevelse forude den næste time, hvor vi dykker ned i et af Europas ældste billedgallerier med anonyme mesterværker fra 26.000 år af menneskets historie.

Snævre mørke korridorer veksler med kæmpemæssige sale, hvor lyset fra guidens hvæsende paraffinlampe flakker mellem fantasifulde drypstensformationer med navne som slottet, michelin-manden, damokles-sværdet og guillotinen. Så står guiden pludselig stille og pumper lampen, så lyset blusser op og falder på en vidunderlig drægtig hoppe med smukttegnet hoved og perfekte proportioner. Lyslevende kommer hun ud af fortidens mørke og tager næsten pusten fra iagttageren.

Det er slet ikke nemt at tegne en hest! Mange anser Velázquez for malerkunstens største mester, men han lærte det aldrig. Her står vi over for et anonymt geni, som for 21.000 år siden beherskede teknikken til fuldkommenhed.

Desværre får ikke alle grottens gæster lov til at nyde synet af Pileta-grottens mest berømte værk. De største grupper ledes forbi, for når folk får pusten igen, er deres åndedræt lidt efter lidt i stand til at få farverne i det gamle hulemaleri til at falme, forklarer guiden, Tomás Bullón.

Hensynet til grottens bevaring har førsteprioritet. Tomás Bullón er fjerde generation af samme familie, som våger over en af de største kunstskatte fra Europas barndom.

Ned efter guano
Oldefaderen José Bullón var på jagt efter gødning til sit landbrug. Han havde lagt mærke til de store sværme af flagermus, som ved solnedgang trængte ud af en sprække i klipperne, og i 1905 hejste han sig ned i en trang skakt efter flagermusenes eftertragtede guano. 30 meter nede fandt den unge landmand noget, der var uendeligt mere værdifuldt.

Målløs vandrede han rundt i underjordiske sale mellem resterne af gammel keramik, væggenes malerier og - på en særlig ”kirkegård” - 15 menneskeskeletter i fosterstilling.

I dag ved vi, stenaldermenneskene begravede de afdøde i denne stilling for at markere deres tilbagevenden til Moder Jord. Dengang var arkæologien stadig en ny videnskab. Det var f.eks. først fem år senere, videnskabsmændene anerkendte ægtheden af de nok så berømte hulemalerier i det nordspanske Altamira. José Bullón havde dog sund fornuft til at indse, han stod over for noget enestående.

Historien om den samme families omhu for Pileta-grotten starter i de første dage efter opdagelsen, for José Bullón viste omhu med ikke at rasere hulens indre, da han gik i gang med at hejse dens materielle værdier - flagermusegødningen - op i dagens lys.

Derimod viste fagfolkene ikke altid samme hensyn i de følgende år, hvor mange af dem blev tiltrukket af rygterne. En engelsk forsker ”glemte” at tilbagelevere de fund, han fik lov til at tage med hjem til undersøgelse. De opbevares i dag på British Museum, der er verdens største kulturelle røverkule. Men de spanske museer var ikke bedre, og i dag ligger der kun nogle få spredte knogler og keramikstumper tilbage på gulvet i Pileta-grotten.

Rent bevaringsmæssigt var det ingen fordel, at grottens oprindelige indgang (og nuværende) blev genopdaget i 1924. Samme år fik grotten status af nationalt monument for at sætte legalt stop for udplyndringen - og hulemalerierne var der heldigvis ingen, som kunne fjerne.

Ren magi
Stenaldermenneskene benyttede de yderste huler til beboelse. ”Det sorte vandfald” på en af væggene er sporet efter deres store bål, hvor røgen trak ud gennem en naturlig skorsten. Længere inde var hulerne oplyst af fakler indsmurt i dyrefedt, der forbrænder uden at forpeste luften for meget.

Allerinderst ligger gallerierne med hulemalerier, og man gætter på, at kun præsterne har haft adgang til denne del. Malerierne var ikke til dekoration, men tjente lige som al anden magi et såre praktisk formål. De skulle fremme jagtlykken og frugtbarheden, og var kort sagt et alvorligt anliggende, hvoraf hele stammens velfærd afhang.

Artiklens illustrationer fortæller bedre end ord, hvilket teknisk mesterskab præsterne besad. Pileta-grottens ældste maleri (en 30.000 årig hest) er også et af Europas ældste malerier, og i den forløbne tid er det ikke lykkedes den naturalistiske kunst at komme forbilledet meget nærmere.

Et andet af de berømte malerier er en stor fisk. Der er 30 km. i fugleflugt til havet, og mindst dobbelt så langt ad vanskelige bjergstier. Var fisken en eksotisk sjældenhed, som stammens opdagelsesrejsende bragte med hjem fra en ekspedition til havet - eller havde de virkelig fiskehandlere for 20.000 år siden?
Datidens Cro Magnon mennesker var overraskende mobile. Stilen i Pileta-grottens malerier er den samme, man finder i nordspanske og sydfranske huler fra samme epoke. Nutidsmenneskets forfædre var begyndt at kommunikere over lange afstande, og således blev kulturelle og tekniske landvindinger spredt. Måske er det forklaringen på, at Cro Magnon mennesket overlevede, i modsætning til den ”konkurrerende” menneskerace, neanderthalerne.

Igennem 26.000 år kom der nye malerier op på væggene i Pileta-grotten. Visse steder malede man videre på forgængernes værker. Således opstod der bl.a. en kollage med forskellige bidrag fordelt over en 12.000 årig periode.

Det historiske perspektiv er fantastisk. For 12.000 år siden var der stadig 6000 år, indtil egypterne gav sig i kast med byggeriet af pyramiderne!

Abstrakt kunst
Ved første blik fascineres grottens gæster nok mindst af dens nyeste malerier fra perioden 8000-4000 år fvt. De stammer fra kulturrevolutionen, som springet fra den ældre til den nyere stenalder medførte. I en vis forstand genkender vi selv problematikken fra starten af forrige århundrede, hvor en nemt forståelig, naturalistisk kunst afløstes af den abstrakte udtryksform.

I den nyere stenalder bliver motiverne meget skematiske. Til gengæld begynder malerierne med de karakteristiske tændstikmennesker at fortælle egentlige historier, opdelt i sekvenser ligesom moderne tegneserier.

Menneskets forestillingsevne er på dette tidspunkt udviklet, så det lader sig gøre at ”aflæse” symbolerne trods deres begrænsede lighed med den virkelige verden. De moderne hulemalerier er simpelthen et skridt i retning af opfindelsen af et egentligt alfabet.

Ringos drøm
De fleste af Pileta-grottens drypstensformationer har mindre interesse end hulemalerierne, men i grottens mest berømte sal - ”Orgelsalen” - er det omvendt.

De mægtige stalaktitter som hænger fra loftet har en umiskendelig lighed med et stort kirkeorgel, og faktisk står vi over for et musikinstrument fra naturens side. Med et slag af hånden lokker guiden dybe og mystiske toner ud af de mange meter lange mineraltapper.

Kendere kan spille melodier på dem, og slagmærkerne viser uden nogen mulig tvivl, at menneskehedens første præster netop benyttede dem til dette formål. Inde i buldermørket omkring den ensomme paraffinlampe må man give fantasien frit løb for at forestille sig de gamles ceremonier.

Selvfølgelig er der altid nogle, som ikke stiller sig tilfreds med fantasien. The Beatles blev fuldstændig betaget af grotten, som de flere gange besøgte i 1960’erne. Den mest fascinerede var naturligt nok trommeslageren. Ringo Starr ønskede at indspille en video, hvor han optrådte på Pileta-orglet, men fik ikke lov.

Det var godt det samme. Det ville have gjort grotten berømt, og mange steder i verden har lignende grotters overdrevne popularitet netop udgjort det største problem for deres bevarelse.

Skjulte vidundere
Gæsterne besøger kun 500 meter af grottens indre. Bagefter føles de meget længere, for rejsen har jo trods alt strakt sig over 30.000 år. Men der skjuler sig andre og måske endnu større vidundere i bjerget, hvor de kendte gallerier foreløbig udgør 2,3 km. Nogle afsnit er lukket af bevaringshensyn, og andre fordi det simpelthen er umuligt at komme dertil uden at være en erfaren speleolog (en ”omvendt bjergbestiger”, om man vil).

Et sted på rundvisningen kan man tydeligt høre det runge, når man tramper hårdt i gulvet. Under fødderne ligger bjergkongens underjordiske katedral med 42 meter til loftet. Men for at få adgang, skal man hejse sig lodret ned gennem en 60 meter dyb skakt.

Grotten er en spændende arbejdsplads for arkæologerne, der bliver ved med at overraskes af nye fund. Nogle af dem bevæger os, fordi historien pludselig bliver lyslevende.

For enden af en skakt fandt man fire menneskeskeletter, hvis tilstedeværelse ikke er nem at tolke. Kom de ud for den samme tragiske ulykke - eller står vi over for et 7000-årigt menneskeoffer? I begge tilfælde har vi særlig ondt af den 11-årige pige, der overlevede faldet. Hendes hænder har gravet i okkeret på brøndens bund, og den dag i dag ser vi sporene af hendes dødskamp på væggen, hvor hun forsøgte at kravle op af sin grav.

Apropos - farverne på hulemalerierne var fabrikeret med okker, jernoxid og trækul, blandet med dyrefedt, der på særligt begunstigede steder har konserveret malerierne indtil vore dage.

Nej til ”hule-show”
Alle har hørt om Nerja-grotten, der er en af Andalusiens mest besøgte turistattraktioner. Derimod vidste de færreste læsere besked om Pileta-grotten.

Der skjuler sig en god potentiel forretning i Pileta-grotten. Det ved familien Bullón udmærket, men efter fire generationer føler den et personligt ansvar for grottens bevaring, og det tjener den til ære, at den aldrig har ladet sig friste til at indrette et af de ”hule-show” (udtrykket er Tomás Bullóns), som man finder andre steder.

Ifølge Tomás Bullón er autonomregeringen nærmest en modspiller. – Den betragter Pileta-grotten som en uudnyttet turistforretning. Men vi har en vigtig støtte i fagfolkene, som ønsker at ansvaret for grotten skal blive liggende hos os. Det er den bedste opmuntring, vi kunne ønske os, siger han.

pod.

---

Sådan finder du vej

Ankomst:
Fra Ronda kører du nogle få km. i retning mod Sevilla. Drej til venstre hvor der vises af til Benaoján. Lige efter Benaoján er der et skarpt sving til venstre, hvor der vises af til ”Cueva de la Pileta”.
Afstand fra Ronda: 20 km.

Åbningstider:
Alle dage 10-13 og 16-17.
(Efter 15. april udvides åbningstiden til 10-13 og 16-18).
Hver rundvisning tager ca. en time. Mens en gruppe er inde i grotten, er gitteret for indgangen lukket. Vent udenfor til guiden vender tilbage med forrige gruppe.
Entré: 6,50 euro.
Telefon: 952 16 73 43.

* Af hensyn til grottens bevaring lukkes maksimalt 25 personer ind ad gangen. Om sommeren kan der være ventetid. På denne årstid plejer grupperne at være meget reducerede - specielt den første om morgenen. Temperaturen i grottens indre ligger konstant på 15 grader uanset årstid og klokkeslet.

* Vær iført solidt og skridsikkert fodtøj. Det er vigtigt, for der er vådt og smattet mange steder, og man skal op og ned af mørke trapper i grottens indre.

* Har du flagermuse-fobi? Så skal du skynde dig, for midt i marts vågner de små insektædere op af vinterhien. Det er ikke fordi de generer folk, medmindre man lider af den nævnte fobi. I øvrigt er deres tilstedeværelse bevis på den omhu, der lægges i bevarelsen af Pileta-grottens miljø. De fleste lignende steder har en turistmæssig rovdrift skræmt dem bort.

---

Den første neanderthaler

Andalusien lå på vejen, da Europa befolkedes med nye menneskearter fra Afrikas naturlige trope-laboratorium.

Hvor mange ved at neanderthalermanden rettelig burde hedde homo calpensis eller gibraltarmanden? I 1848, otte år før det tyske fund i Neanderthal, fandt løjtnant Flint i hans engelske majestæts tjeneste et 100.000 årigt kvindekranium under arbejdet med at befæste den lille koloni ved Middelhavets indsejling med nye kanoner.

Flint så for sig en lidet tiltrækkende skabning med gorillanæse, tænder som pianotangenter og dybtliggende øjne under stærkt fremspringende bryn. Han gav hende navnet homo calpensis efter oldtidens navn på Gibraltar, og så sendte han hende til London, hvor hun stadig opbevares i en forening af kirurger. Samtiden var mere tilbøjelig til at se hende som en ulykkelig vanskabning end som det første bevis på eksistensen af andre menneskearter end os selv.

Udforskningen af Pileta-grotten har indtil videre kun bragt sporene af vore egne forfædre (Cro Magnon mennesket) for dagens lys. Forskerne holder godt udkig efter spor af de endnu ældre neandertalere, men i givet fald er det ikke malerier, disse har efterladt. Efter alt at dømme besad kun det moderne nutidsmenneskes direkte forfædre den forestillingsevne, som kræves af billedkunstens udøvere.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---