Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Stemningsbilleder fra det gamle klubhus i Los Boliches.
Stemningsbilleder fra det gamle klubhus i Los Boliches.
25 år med den danske klub
Skrevet af Solkysten
Den 5. april er det 25 år siden, Dansk Spansk Samvirke for første gang åbnede dørene på Costa del Sol.
Dengang var der én klub for hele området – og under meget ydmyge forhold. I Fuengirola-Mijas hedder det gamle DSS i dag Club Danés. Det er den fortsættende klub, og her fejres jubilæet med en kabaret over de forløbne år.

Der er sket meget siden starten i 1981. Dengang havde DSS ingen klublokaler, men et medlem, Ejner Kamp, stillede beredvilligt sin lejlighed i Los Boliches til rådighed. Ejners lejlighed kom til at fungere som kontor, bibliotek, bridgelokale og meget andet. Det var trangt, men hyggeligt, fortæller folk som stadig kan huske starten. Allerede året efter kunne foreningen dog flytte til større forhold, idet der blev lokaler ledige i samme ejendom, hvor Ejner boede.

Folk kom langvejs fra, men det var utilfredsstillende i længden, så i 1986 blev DSS delt op i de fire selvstændige klubber langs kysten, som findes i dag – helt uafhængige af hinanden. Pengene blev også delt, ikke uden sværdslag.

Allerede i Los Boliches tiden var der gang i aktiviteterne. Der blev spillet kort, der blev undervist i spansk, man havde gymnastikhold og meget, meget mere. Selv en restaurant var der i lokalerne. Og der blev opført kabaret og spillet teater.

Og medlemstallet steg og steg, og pludselig en dag var det atter tid til at skifte ham, hvis alle skulle være der. I 1991 lejede DSS sig ind i de dejlige lokaler, som foreningen i Fuengirola-Mijas har i dag. Huset blev kaldt Casa Danesa. Her var plads til alle de nye aktiviteter, gode parkeringsforhold, en vidunderlig terrasse, en super restaurant og et bibliotek med både danske bøger og videofilm. Kort sagt - rammen om et godt samvær med et fornuftigt indhold.

Tre personer, som alle har betydet utrolig meget for Dansk Spansk Samvirke, er i tidens løb blevet udnævnt til æresmedlemmer. Den ene er Ejner Kamp, som stillede sin lejlighed til rådighed, så klubben kunne etableres. Den anden er Axel Lund, hvis entusiasme ved kabareter og underholdning med sang og guitarspil har givet medlemmerne mange dejlige stunder. Den sidste er Ole Tougaard, der har betænkt klubben med en flot pengegave på 60.000 euro.

En af veteranerne, Laila Jensen, har været med fra starten. Hun har i en periode forpagtet klubbens restaurant – både i Los Boliches og i Casa Danesa. Og Laila har tidligere tillige været primus motor for foreningens kabareter. Derfor var det også nærliggende at spørge netop hende, om hun ville stå for jubilæumskabareten.

Denne er sat sammen af gode, gamle numre fra de mange dejlige og festlige kabareter, der har været i de forløbne 25 år. Keld Skovgård har lovet at spille til opførslerne, der finder sted den 30.–31. marts og 1. april.

Club Danés tæller i dag 600 medlemmer, som gør flittigt brug af de mange aktiviteter, hvoraf kan nævnes petanque, bridge, spanskundervisning, dame-herregymnastik, yoga, PC-undervisning, line dance, malerværksted og meget mere.

Club Danés inviterer til en jubilæumsbrunch på selve jubilæumsdagen den 5. april kl. 11-13 i Casa Danesa. Alle er velkomne.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2006
Solkysten - Marts 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga