Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Stemning på petanque-banerne i Club Danés.
Stemning på petanque-banerne i Club Danés.
Petanque – mere end et kuglespil
Skrevet af Solkysten
I Club Danés – den danske klub i Fuengirola-Mijas - spiller 82 glade medlemmer hver uge petanque på klubbens professionelle baner.
Men det er mere end et simpelt kuglespil. Det handler om socialt samvær, grin og konkurrenceånd – og der er ingen, der ville undvære én eneste time, forsikrer formanden Tonny Bonne.

Der er en god stemning – dér, på petanquebanen. Der bliver grint og kommenteret. Det bliver målt efter og kontrolleret – for modstanderen skulle jo helst ikke vinde ufortjente point, uden man er sikker på, at alt går rigtigt til - hele tiden i en god, jovial stemning.

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at spille petanque, svarer en af spillerne, Anita Jeppesen, at man skal have godt humør, for det er et selskabsspil - og så skal man have en ”følt, let hånd – godt blandet med held”.

En medspiller smiler, for Anita er ikke kun heldig, men faktisk ret god. Palle Hansen supplerer: ”Petanque er festligt, fornøjeligt og socialt – og så kræver det ikke den store kondition, men til gengæld et godt boldøje”.

Jytte Bruun blander sig med en herlig kommentar: ”Og så har vi fri mobning og mange grin – og vi får en masse frisk luft.”

Det er torsdagsholdet, som spiller fra kl. 11 til 13 – men det kunne være en hvilken som helst anden dag, for de mange medlemmer må fordeles over hele ugen. Dog undtagen mandag, som er afsat til vedligeholdelse af banerne, og til turneringer.

Der turneres mod andre klubber, f.eks. den norske klub, den svenske klub og den finske klub – ja, man turnerer mod klubber helt fra Estepona til Nerja - både på udebane og på hjemmebane. Der er ingen seedning – man tilmelder sig selv turneringen.

Formand Tonny Bonne giver flere supplerende oplysninger:

For at være medlem af petanqueklubben, kræves det, at man også er medlem af Club Danés, som er det basale medlemskab for klubbens eksistens.

For at give tid til alle spillere, spilles der på to hold á 12 personer om dagen. Hvert hold spiller ca. to timer.
Der er i øvrigt mulighed for at få en prøvetime for 2 euro – inklusive kugler.

Tonny Bonne har ambitioner om, at de 82 medlemmer skal vokse til 100 inden årsmødet i marts måned, og til 144 inden udgangen af 2006. Og han har noget at have sine ambitioner i, idet medlemstallet kun var 22, da han startede som formand i 2004.

Yderligere oplysninger kan fås hos Tonny Bonne på tlf. 952 93 50 40 (mobil 679 45 98 00). Interesserede er også velkomne til at skrive til t.bonne@terra.es
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2006
Solkysten - Marts 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga