Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Martin Pujol og Sofia Sohlberg tester flyscandinavias bookingsystem. Foto: Solymar.
Martin Pujol og Sofia Sohlberg tester flyscandinavias bookingsystem. Foto: Solymar.
Sikker kurs mod målet
Skrevet af Solkysten
Der er ingen slinger i cockpittet hos flyscandinavia. Passagererne – medlemmerne – har talt deres tydelige sprog.
Siden initiativet blev taget den 1. februar 2006 har de mere end 400 medlemmer leveret i hundredvis af synspunkter og ideer til, hvorledes flyvningerne mellem Spanien og Skandinavien kunne blive bedre.

Billund midt om natten
Mange medlemmer udtrykte ved tilmeldingen utilfredshed med de meget tidlige morgenafgange fra Billund og de deraf følgende vanskeligheder ved at nå frem. På medlemmernes vegne skrev flyscandinavia et åbent brev til Sterling og spurgte, om tiderne ikke kunne blive bedre.
I svaret fra Sterling hedder det blandt andet, at “..flyvningen ud af Billund har ikke været rentabel på ruteflyvningsniveau tidligere, og vi har derfor valgt at reducere vores produktion til et niveau, hvor vi ved at vi vil kunne tjene penge...”.

Både det åbne brev og hele svaret kan læses på www.flyscandinavia.es
- Svaret er et eksempel på, hvorledes interessefællesskabet flyscandinavia i fremtiden vil kunne hjælpe Sterling og andre flyselskaber med nøjagtige tal for, hvor mange der flyver til og fra Billund og hvornår de gør det, siger Torben Wilkenschildt.

Ideer i massevis
Fra første færd sagde initiativtagerne, at de havde støbt fundamentet og at det nu var op til medlemmerne at bygge huset.

– Vi har fået så mange tilkendegivelser, at det giver os et godt overblik over ønsker og behov. Der er ingen tvivl om, at de første godt 400 medlemmer alle er virkelige entusiaster, for hvem flyvningerne mellem Spanien og Skandinavien har meget høj prioritet, fortæller Torben Wilkenschildt og fortsætter: - Det største arbejde har været at registrere, systematisere og prioritere de mange gode ideer. Samtidig har det været et meget klart mål, at vi så hurtigt som muligt skulle skaffe fordele til medlemmerne.

Den første milepæl
En meget stor del af flyselskabernes kunder er i den tredje alder og selv om mange af dem har PC og Internet, så kan det være en vanskelig proces at finde den bedste rejse, få den bestilt, betalt og være tryg ved alt er i orden.

- Omkring den 1. marts blev jeg kontaktet af flyscandinavia med en idé til samarbejde, fortæller Martin Pujol fra rejsebureauet Ruta Solar, der formentlig hidtil har været den største formidler af flybilletter mellem Málaga og Danmark.

- Forslaget om, at flyscandinavia gennem os kunne tilbyde flyrejser uafhængigt af flyselskaberne og med en uvildig rådgivning passede godt ind i Ruta Solars idegrundlag. Vi kan tit få bedre bedre priser end dem kunderne kan finde direkte på flyselskabernes hjemmesider, siger Martin Pujol og tilføjer, at han i samarbejde med flyscandinavia er enig i, at alle oplyste priser skal være ALT inklusive.

Resultatet er blevet, at medlemmerne direkte fra deres personlige side i www.flyscandinavia.es nu kan bede om tilbud på rejser. Medlemmet udfylder en formular, der tager mange individuelle hensyn. Blandt andet om afgangs- og ankomsttider. Efter en personlig behandling hos Ruta Solars medarbejdere får medlemmet så op til fem alternative tilbud. Det er så op til medlemmet at sige ja eller nej tak til tilbuddet.
En service, der i dag ikke findes andre steder på Internettet. På hjemmesiden www.flyscandinavia.es kan man læse nærmere og tilmelde sig.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2006
Solkysten - April 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga