Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Dyre San Roque
Skrevet af Solkysten
Europa Tour’en gæster San Roque sidst i april, derfor sætter vi fokus på dette pragtfulde golfresort.
Lad os sige det ligeud – du behøver en tyk tegnebog samt være ligeglad med at en golfrunde koster 1150,00 kr. Kan en golfrunde være så mange penge værd? Jeg mener det ikke. Det er udelukkende prestige, for der er mange golfbaner i Andalusien, der er lige så gode til det halve af prisen.

San Roque består af to stk. 18 hullers golfbaner nemlig Old Course og New Course. New Course er under renovering og er lukket i ca. en måned, så vi koncentrerer os om Old Course. Japaneren Asahi Kanko som ejede 11 golfbaner i Japan, kom i 1988 til Andalusien og så med det samme store muligheder i det 136 ha store område ved Sotogrande. I 1990 blev banen officielt åbnet, og i 1991 blev det store San Roque Hotel åbnet og har siden været spillernes hotel når Volvo Masters har været afviklet på Valderama. Siden 1992 har European Tour været på San Roque, der har været holdt årlig finale for juniorerne, tourskolen og selv den virkelige European Tour, som i år bliver holdt fra den 27. til 30. april, med forhåbentlig flere danske spillere.

Banen er designet af Dave Thomas, der selv var Europa Tour spiller. Den er 6134 meter fra gul og 5174 meter fra rød tee. Banen er meget lang og har brede fairways med bugtede velplejede greens. De første ni huller minder om et skovområde med mange korkege og de sidste ni huller besværliggøres af mange vandforhindringer. De tre mest spændende huller er 5, 11 og 18. Især hul 18 hvor spilleren skal vælge om han går direkte mod green eller skal ”fedtspille”. Drivet kræver en længde på 215 meter, så mange golfere vælger at spille hullet fornuftigt.

Banens kvalitet og design er i topklasse, men fairways var ca. 1 marts ikke i god stand.
Jeg er sikker på at når fairways får sol og varme, vil banen stå tip top til Europatour’en sidst i april.
Banen fortjener 4 golfbolde.

Service
San Roque’s direktør Augustin Gonzales er ivrig fodboldtilhænger. Hans hold er Cádiz, så vi brugte den første time til at diskutere fodbold og især forholdet mellem Cádiz og Málaga.
Når man betaler 155 euro for en runde golf, skal servicen være helt i top. Det er den efter min mening ikke. Du bliver behandlet som på andre golfbaner, men her betaler du kun den halve pris. Servicen er OK, men heller ikke mere. Sidste måned anmeldte jeg Los Flamingos, hvis service er klasser bedre end San Roque og her betaler du kun to trediedele af prisen på San Roque.
Service fortjener 3 golfbolde.

Restaurant
I hjertet af San Roque Club ligger et pragtfuldt hotel, med plads til 200 overnattende gæster og i midten af resortet ligger et af Spaniens smukkeste klubhuse. Disse faciliteter er i absolut topklasse og helt ideelle til Europa Tour spillere. Priserne er med de omgivelser naturligvis høje, men kvaliteten er også i topklasse. Priserne er: kaffe 2,10 euro, lille øl 2,10 euro, stor øl 4,30 euro, 1 glas vin 2,40 euro, supper fra 6 euro, sandwich fra 7 euro, clubsandwich 11 euro, tortilla 11 euro, hamburger 11 euro, baguette 11 euro og hovedretter fra 11 euro. Personalet er flot klædt og deres service er meget professionel.
Restauranten fortjener 5 golfbolde

Miljø
Dette pragtfulde område er meget sparsomt bebygget, udelukkende lavt byggeri. Når du spiller en runde golf er det pragtfuldt når du går rundt i flot natur og der er ”musestille”.
Alt dette har San Roque til fulde og må naturligvis tildeles maximum bolde.
Miljø fortjener 5 golfbolde

Medlemmer og green-fee spillere
Der er masser af muligheder for at blive medlem på San Roque.
Der er otte forskellige medlemstyper. Diamond, Platinium, Contry, Vinter/Sommer, Resident, Corporate, Junior, Social member.

Et medlemsskab kan nemt tilpasses dine ønsker, bare du har penge nok. Du kan vælge et medlemskab helt ned til 10 gange spil pr. år, dertil kommer at alle medlemmer kan bruge områdets faciliteter, såsom swimmingpool, tennis, gym, sauna, varme bade og meget mere.
Alt sammen meget exclusivt.

Stig Wiberg

Priser
18 huller 155 euro
Leje af buggy 42 euro
Leje af trolley 7 euro

The San Roque Club
CN-340 km. 127 • San Roque (Cádiz)
Tel.: +34 956 613 030 Fax +34 956 613 305
E-mail: info@sanroqueclub.comwww.sanroqueclub.com


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2006
Solkysten - April 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga