Det vil sige, han sagde, hun var en udendørs hund, som ikke ønskede at komme ind... Amy tilbragte det meste af sin tid på vores terrasse og i vores køkken, fordi hun der fandt noget, hun ikke havde hjemme ... nemlig menneskelig kontakt.

Hendes enlige, unge mandlige ejer arbejdede som kok og var stort set aldrig hjemme før midnat. Den eneste kontakt, han havde med Amy, gik ud på at bringe rester hjem fra restauranten, som han gav hende ved midnatstid på terrassen. Vi holdt af Amy og nød hendes selskab, så da hendes ejer meddelte, at han flyttede, var det kun naturligt for os at tilbyde at han kunne efterlade Amy hos os, eftersom hun alligevel tilbragte al sin tid her. Han afslog tilbuddet, og de flyttede fra campo’en til en nærliggende landsby.

En uge efter fik vi besøg af en udmattet Amy, der tilsyneladende havde løbet de ca. syv km ad stejle bjergveje for at komme “hjem”. Sådan gik der to-tre måneder. Amy kom løbende “hjem” til campo’en .... og nogle dage efter blev hun hentet tilbage til landsbyen.

Pludselig en dag var hun her igen, og vi fandt en seddel på døren, hvor der stod; “Amy trives ikke i landsbyen. Må hun blive her?”

Selvfølgelig måtte hun blive! Amy var henrykt, for nu var hun her på en helt anden måde end før. Taget i betragtning, at hun var en “udendørs hund”, der ikke brød sig om at komme ind, så trivedes hun fantastisk indendøre, hvor hun hurtigt fandt sig tilrette i sofaen om natten. Der var bare lige det lille problem, at Amy voksede og voksede. Til sidst lignede hun til forveksling en bugnende lille gravid ged. Vi havde forsøgt at ringe til hendes tidligere ejer. Vi efterlod beskeder på telefonsvareren, men han returnerede aldrig vores opkald.

En lørdag formiddag i februar måned fødte Amy sin første hvalp i sofaen. Vi fik hende skyndsomst løftet over i en kurv og ud på terrassen. I løbet af tre timer fødte Amy ialt ni hvalpe!

Hva’ gør vi nu ... lille du?
De fleste af os, der har boet i Spanien i flere år, har enten hørt om eller selv oplevet f.eks. at finde levende hundehvalpe eller kattekillinger i en plasticpose i affaldscontaineren, eller har set hundehvalpe efterladt i vejsiden ved rundkørsler eller tilkørslen til motorvejen. Mit ærinde er ikke at gå ind på debatten om, hvorfor det forholder sig sådan, nej i denne omgang er mit ærinde udelukkende at afdække mulige løsninger for Amys hvalpe og alle andre ”hjemløse” hvalpe. Hvad kan de forskellige dyreforeninger egentlig tilbyde i denne sammenhæng? Hvad koster det at få en hund steriliseret? Endelig, men sandelig ikke mindst; hvor let eller svært er det at finde gode familier til ni hundehvalpe af udefinerlig herkomst?

Forskellige løsninger
Der findes en hel del dyreforeninger langs kysten, som yder en stor ulønnet indsats for at forbedre dyrs levevilkår i Andalusien (se boks). Nogle af dem kan være lidt svære at få fat i, sansynligvis fordi de arbejder på frivillig basis og ikke altid lige er ved telefonen.

Det lykkedes os at få kontakt med C.A.S. i Nerja, som kunne tilbyde os at tage to hvalpe ad gangen, når de var store nok til at forlade deres mor. Vi skulle omgående sende billeder og beskrivelser af hvalpene, for jo før vi fik startet, jo bedre, sagde de.

P.A.D. i Fuengirola kunne fortælle at der generelt ikke findes nogen steder langs kysten, som er i stand til at tage ni hundehvalpe, så unge som vores er nu. P.A.D. havde ingen ledige pladser for hvalpe på dette tidspunkt, men vi kunne ringe igen, når hvalpene ikke diede mere, for at høre om de havde plads til en eller to. (Vi havde nu ikke tænkt os at sende hvalpene nogen steder hen, før de var færdige med at die).

Desværre kunne P.A.D. ikke love, at der ville være plads til nogen overhovedet, når hvalpene blev store nok. P.A.D. har hele tiden mellem 40 og 50 hunde, som de passer, imens de forsøger at skaffe dem nye hjem. Deres generelle erfaring er, at det er lettere at skaffe hjem til hvalpe end til voksne hunde, og at det endvidere er lettere at skaffe hjem til små hunde, idet mange mennesker langs kysten bor i lejligheder.
P.A.D. kunne endvidere oplyse at sterilisation af en hunhund koster fra 100 til 150 euro.

Status
Amy skal naturligvis en tur til dyrlægen og steriliseres, for der er ingen mangel på hundehvalpe langs Costa del Sol … og slet ikke hvalpe af gadekrydsslægten. Vi er dog ved godt mod. Allerede nu er tre af hvalpene lovet væk til gode familier på privat initiativ .... så nu mangler vi bare seks hjem! Og Amy gør et godt stykke arbejde. Selv om hun kun har otte bryster, så får alle ni hvalpe al den mælk de kan drikke.
Glemte jeg at fortælle, at det er en fantastisk dejlig følelse at stå op om morgenen og gå ud til hvalpene, som stavrer imod dig på usikre ben, og allerede nu, snart fire uger gamle, udstråler en sådan gensynsglæde, at det ikke kan andet end smelte ethvert vindomsust hjerte. Hunden er i sandhed menneskets bedste ven!

Dorte Holm Jensen

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til dorteholm57@hotmail.com

---

Animales Andalucia. Costa del Tropical.
Tlf. 958 881 833 (Julie).

Apariv Animal Charity. Rincón de la Victoria og Torre del Mar. Tlf. 657 219 269 (Lola - bedst aften) eller 637 446 108 (Andrea) • www.apariv.org

C.A.S. Costa Animal Society. Nerja.
(Tager sig af forladte dyr og forsøger at skaffe dem nye hjem).
Tlf. 660 271 984 ( Wendy - fondraising)
Tlf. 952 522 797 ( Rosemary - Adoption)
www.casnerja.org

P.A.D. Fuengirola.
(Tager sig af forladte dyr og forsøger at skaffe dem nye hjem).
Tlf. 952 468 054 (Loli)

S.P.A. Nerja.
(Arbejder med sterilisationsprojekter og håber at ændre holdningen til dyr i Andalusien)
Tlf. 952 526 722

SWECAS 2000. Cómpeta.
Tlf. 952 532 129 ( Svensk forening. Arrangerer adoption af hunde til Sverige.)

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---