ETA har flere mislykkede våbenhviler bag sig. Den seneste varede 14 måneder i årene 1998-99, og bagefter indrømmede ETA, at det havde drejet sig om en fælde for at skabe en samlet front af alle de baskiske nationalistpartier - såvel tilhængerne som modstanderne af den væbnede kamp for en uafhængig baskisk stat.

Det nye ved denne lejlighed er, at ETA omtaler våbenhvilen som ”permanent”. På den anden side meddeler terrorist-organisationen ikke, at dens medlemmer er parat til at nedlægge våbnene. Derfor er det sandsynligt, at terroristerne stadig vil lægge pres på samfundet for at gennemtvinge sine løsninger. I ugerne før våbenhvilen sendte ETA adskillige trusselsbreve til baskiske erhvervsfolk, der blev afkrævet ”revolutionsskat”. Vedlagt i brevene var der fotos af de pågældendes hustruer og børn. Det er et eksempel på de selvmodsigelser, der gør politikerne forsigtige med at bedømme terroristernes nye udspil.

”Vi stod sammen i terroren, og jeg håber, vi nu står sammen i håbet,” sagde statsminister José Luis Rodríguez Zapatero (socialistpartiet PSOE). Men han sagde også, at der ligger en lang og vanskelig proces forude. Regeringen vil tage sig tid til at bedømme alvoren bag terroristernes hensigter, inden den beder parlamentet om støtte til at indlede forhandlinger med dem.

Den konservative oppositionsleder Mariano Rajoy lovede at støtte regeringen i den vanskelige proces, som ligger forude. Men Rajoy stillede to betingelser for denne støtte. For det første accepterer han ikke, at der betales en politisk pris for freden. For det andet kræver den konservative leder, at politiet og retsvæsenet ikke slækker kampen mod ETA.

Konfrontation
De to store partier er endt i hver sin lejr siden PSOE’s valgsejr i 2004. Zapateros forhandlingsfølere til ETA har ført til alvorlige konfrontationer, der kulminerede under en parlamentsdebat i marts - umiddelbart inden meddelelsen om våbenhvilen.

I andet forsøg lykkedes det Rajoy at afpresse statsministeren et kortfattet, men konkret svar (”nej”) på spørgsmålet om, hvor vidt han havde i sinde at betale for freden med ETA ved at give baskerne ret til selv at bestemme deres fremtid inden for rigsfællesskabet. Bagefter var Zapatero så fornærmet, at han nægtede at modtage Rajoy fremover, med mindre denne modererede sine angreb på regeringens terrorist-politik. ”Han kommer til at finde sig i kritik,” svarede Rajoy.

Det er afgørende for enhver løsning på den baskiske konflikt, at de store partier atter finder fodslaget. Det var Zapatero bevidst om i sin første fremtræden efter ETA’s udspil, hvor han betonede vigtigheden af den tidligere konservative regerings indsats mod terrorist-organisationen.

Det principielle spørgsmål om, hvor langt man skal strække hånden frem, vil dog uden tvivl snart dukke op igen. Regeringens rigsadvokat Cándido Conde-Pumpido har allerede opfordret dommerne til at ”vurdere den nye situation” i sagerne mod ETA.

Det er tydeligt, terroristerne og deres medløbere også selv gør regning på dette. Arnaldo Otegi, lederen af ETA’s forbudte politiske fløj Batasuna, udsatte med en belejlig halsbetændelse sit møde i retten nogle dage, til våbenhvilen var blevet offentliggjort. Generelt har alle ETA-medlemmer, som står tiltalt, i løbet af de seneste måneder benyttet alle mulige undskyldninger for at trække retssagerne i langdrag.

Fangernes fremtid
Den mest pessimistiske reaktion på våbenhvilen kom fra den indflydelsesrige organisation af terrorismens ofre, AVT (Asociación de Víctimas del Terrorismo). Formanden, Francisco José Alcaraz, bedømte ETA’s udspil som ”en afpresning af retsstaten”. Han krævede af hensyn til ofrenes minde, at retfærdigheden ikke går på kompromis i den kommende tid.

660 personer afsoner for øjeblikket fængselsstraf som følge af deres tilknytning til den baskiske terrorist-organisation. I den forløbne måned har Højesteret i øvrigt gjort brug af et juridisk smuthul for at undgå den nært forestående løsladelse af Henri Parot og andre ETA-terrorister med mange drab på samvittigheden.

En delvis amnesti til fangerne er måske prisen, som de politiske partier kunne enes om at betale for freden, men det ville blive yderst problematisk – og politisk selvmord for regeringen, hvis den ikke talte med oppositionens støtte.

Svækket
Det er tre år siden, ETA’s attentater krævede deres sidste dødsoffer. Det kan både tolkes som optakten til våbenhvilen og som tegn på organisationens svaghed, efter at politiet i såvel Spanien som nabolandet Frankrig gentagne gange har trevlet hele bandens ledelse op.

ETA benyttede våbenhvilen 1998-99 til at komme til kræfter efter sine nederlag, og i 2000 indledte banden en af de mest brutale terrorkampagner i sin historie. I dag skønnes ETA’s infrastruktur atter at være næsten ikke-eksisterende, selv om organisationen op til våbenhvilen har sprængt adskillige bomber i Baskerlandet – formodentlig for at vise omverdenen, at våbenhvilen ikke måtte tolkes som et svaghedstegn.

pod.

Har du en kommentar til artiklen? Skriv til journalist per-ole@solkysten.net

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---